Parkens sti.

[Lucy]

Lucy gik rundt i parken, hun havde stramme, sorte jeans på og en mørkeblå top på som faktisk var alt for stor for hende så hendes ene ærme på den ene side røglidt ned på siden af hendes skulder.
Lucy lod sit blik glide rundt i parken, det var så stille, så fredfyldt, måske lidt for fredfyldt, for stille...
Lucy's hår var sat op i to hestehaler på siderene af hovdet , de var sat op med et sort bånd og hendes pandehår var fejet en smule på skrå så det lignede at hun havde skråt pandehår, hvis hun lavede et kast med hovdet til venstre ville hendes pandehår blive delt til begge sider som det normalt var , men lige nu havde hun mest lyst til skråt pandehår og ikke hendes almindelige pandehår som hun var begyndt at blive godt træt af...
Lucy stoppede op ved et træ , hun kiggede op af det store træ og så bredte et smil på hendes smukke læber , hun gik videre hen af parkens sti, det var entelig virkelig smukt i parken syntes Lucy..
Lucy sukkede lidt , hun vidste ikke hvad hun skulle stille op med sig selv , skulle hun sætte sig ned et sted? skulle hun blive ved med at gå? eller skulle hun måske lede efter selvskab? Lucy sukkede tungt, opgivende, det så ud for hende at der var over 100 ting hun kunne lave, men hun kunne bare ikke bestemme sig over hvad var det bedste, det var som om når man gik hen for at købe is, og man kiggede på alle isene som man kunne købe, og så begynder det at blive svært, om at vælge citronen, jordbæren, bananen eller de mange andre , det var også som at vælge tøj om morgnen, man åbnede skabet, så fik man øje på denne smukke , sorte med røde striber nederdel som kunne passe så godt med den røde top , og så fik man øje på den grå trøje som kunne passe så godt med de sorte jeans , og så var der jo også den stribede trøje som kunne passe perfekt med de blå strømper og de lyseblå bukser, og så kunne man ikke finde ud af hvad man skulle vælge, og sådan følgte Lucy hun havde det ligenu.
Tilsidst valgte Lucy at blive ved med at gå, hun var sikker på at hvis noget skulle ske , så havde det nød til at komme til hende, for hun havde ingen anelse om hvordan hun ville finde ud af hvad hun virkelig skulle gøre ligenu.
Vinden legede med Lucy's lange hår, hvis man kiggede godt efter, da håret blev løftet op af vinden, kunne man skimte aret på hendes nakke , men Lucy tog sig ikke af at skjule det, hu var ligeglad om nogen så hendes ar, ar var jo naturligt.

[Lucy]

Lucy kiggede rundt i parken som hun stille gik videre , entelig havde hun lyst til selvskab..
Lucy kiggede lidt rundt , for at se om der mon var nogen i nærheden som hun kunne snakke med..
Lucy stoppede stille op , hun løftede stille sine hender op ved sine hestehaler og med et hurtigt ryk fik hun trækket de sorte bånd ud af sit hår og hendes sorte , lange hår blev spredt ned af sin ryg .
Lucy havde et smil på sine læber, hun var glad for at gå i parken, det var så fredeligt, men det var altså for stille...
Lucy strøg stille en hånd gennem sit silkebløde hår og hun gik stille videre hen af parkens sti, hun stirrede ned i jorden mens hun stille sparkede til en lille sten som nærmest fløj ind i et træ og Lucy stoppede igen op, for at sætte sig på en bænk .
Lucy kiggede lidt rundt i parken og sukkede lidt , hun kedede sig faktisk , der var ingen som hun kunne snakke med, og nu begyndte hun at savne sin familie, men hun havde stadig et smil på sine læber, ikke sikker om det var et oprigtigt smil eller et helt kunstigt smil, for helt glad var hun altså ikke lige nu, hun kedede sig, og savnede så frygteligt sin familie , men hun vidste at alle havde det helt fint, så bekymret var hun ikke.
Lucy lagde stille sit ben hen over sit andet ben, med lidt besvær da hendes jeans var virkelig stramme om sine ben.
Lucy stramte lidt båndet på sine sko og gyste så kort da hun mærkede en kold brise strejfe hendes arme og bed sig lidt i læben, men slap så hurtigt sin læbe, hun havde prøvet før at komme til at bide hul, det svier, og bagefter er der et grimt sår tilbage på læben..
Lucy lod stille sin ene hånd hæves op og hviles i sin nakke, hvor hun stille gnubbede sit ar som hun svagt kunne mærke og sukkede lidt hmm... tænkte hun stille for sig selv og lagde sit hoved på skrå så det gav et 'knak' fra sig "Aurvhh" mumlede hun kort, det gjorde faktisk ondt Lucy gnubbede stille sin nakke og smilte derefter stille og lænte sig stille bagover i bænken ...