Post by angelo on Jan 20, 2009 21:51:58 GMT 1
Grundlæggende[/u]
Fulde Navn: Angelo Sophocles.
Kælenavn: -
Alder: 2.873 år.
Fødselsdag: 23-dec-2133
Køn: Hankøn.
Race: Vampyr.
Udseende
Højde: 163cm
Vægt: 71kg
Hår: Angelo har langt bølget hår, der ca. når ham til omkring det bagerste af skuldrebladene. Håret er næsten hvidt, men man ville kunne ane en cremet farve i håret. Håret ser utrolig sundt og tykt ud, noget en hver kvinde eller langhåret mand ville ønske sig. Utrolig velplejet.
Normalt ville han have det løst, men en sjælden gang – næsten heldig – ville man se det sat op i en løs knold.
Øjne: Han har nogle flotte mandelformet øjne, øjnene er derimod kohl sorte. Resten, som burde være hvidt er mere lyserødt. Hans øjne er utrolig tillokkende, på sin egne glubske og dyriske måde. Men dette lokkende udseende kan hurtigt ændre sig, hvis hans humør er på det dårligste.
Krop: Angelos krop er ikke den mest perfekte han er små buttet, men ikke at det gør noget. Det klæder ham derimod, specielt på grund af hans højde, da det ville se utrolig underligt ud hvis han var lille og spinkel.
Tøj: Hans tøjstil er meget stilfuldt. Han går ofte i en hvid, eller hvis han var farverig en mørkeblå, skjorte, et par sorte bukser med tilhørende bælte, og en sort vest uden over skjorten. Og et par sorte sko. Meget enkelt tøj som klæder hans kropsform.
Evt. ar: -
Kendetegn: Hans lange cremefarvet hår gør en del af hans udseende. Det er virkelig genkendeligt, på grund af dets renhed og sundhed. Man ville næsten ikke have set så rendt hår, i den her tid.
Og ellers er der et par enkelte ting, som man ikke ville have set mange andre have. I kødet over hofte benene har han fået lavet to piercinger – altså det vil sige én i hver side – så er der går en stang igennem, og har en enkelt lille kugle på hver side af stangen. Og derudover er hans hud generelt utrolig ren og blød. Den er nærmest dukke agtig, hvis man ikke havde vidst at han rent faktisk havde en normal hud som alle andre.
Og så holder han sig generelt ubehåret, dvs: ingen hår under armene, under bæltestedet, på armene, benene, på maven og andre steder hvor der nu er hår. Men han har så til gengæld øjenbryn, flotte velplukket øjenbryn.
Og endnu en enkelt lille detalje, hans højre hjørnetand er blevet erstattet med en metallignende tand. Af samme udseende som den forrige, selvfølgelig. Og en lille tøset ting, han har en lille skønhedsplet under hans underlæbe.
Baggrund
Historie:
Angelo har haft en normal start på livet, som femårig levede han med venner der altid ville lege, en glad mor og far, som havde et godt forhold og kendte stort set alle i sin familie. De boede i et nogenlunde hus, og havde det godt. Faren tjente gode penge, da morens onkel havde skaffet ham et arbejde for hans firma. Det var stressende ja, men han klarede det skam. Moren var hjemmegående, og lavede alt det huslige arbejde også passede hun selvfølgelig Angelo.
Det var ikke fordi Angelo kendte særlig meget til sin onkel, han vidste bare at han ikke var gift, og han virkede som en meget alene mand, der kun tænkte på arbejdet og en lille del af sin familie.
De flyttede så senere end i onkels store villa, da de arvede den efter hans død.
Levested: -
Familie:
Som sagt arvede de onkels store hus, da han døde af en blodprop i hjernen. Det var et chok for familien, selv for Angelos mor da hun ellers havde kendt sin onkel utrolig godt, og mente at hun kunne tale med ham om alt. Men det vidste sig så at være en løgn. Onklen havde holdt inde med det, og havde ikke fortalt noget til nogen overhovedet. Og hvis han havde, havde den han nu havde fortalt det til, holdt det godt tæt.
Det var underligt for Angelo at flytte fra et lille hyggeligt familie hus, til en stor villa med overdådige møbler og antikke nips overalt. Udover huset, fik faren også onklens stilling. Han var selvfølgelig taknemlig – man kunne næsten ikke være andet – men arbejdet før var alligevel stressende, og hvad ville dette så ikke blive?
Efter at faren fik onkels job, begyndte forholdet mellem moren og faren at glide den forkerte vej. De skændtes oftere, og syntes ikke at være så kærlige overfor hinanden som de var engang. Der var ikke de der øjeblikke, hvor de kyssede hinanden, sad og snakkede kærligt til hinanden, eller sendte de der intense blikke. Kærligheden var ved at dø ud.
Det måtte selvfølgelig have en ende, da skænderierne blev ved med at komme, og blev kun voldsommere og voldsommere. Til sidst, hvilket begge parter selv kunne se, måtte de jo skilles. Faren blev i den store villa, og Moren og Angelo flyttede tilbage til deres lille hus, som de ikke havde sat til sal endnu, i det tilfælde af hvis de nu besluttede sig til at flytte tilbage til deres gamle hus. Faren forblev på arbejdet, og så ikke specielt meget til Angelo. Det skete da Angelo var nået omkring de 14-15 år.
Så Angelo måtte leve med sine forældre var skilt, og boede sammen med sin mor i deres gamle hus. Han forblev boende hos sin mor selv da han nåede omkring de tyve år, da begge ikke havde penge til at købe en lejlighed. Faren sendte selvfølgelig børnepenge, og lidt mere til da han tjente utrolig meget på arbejdet.
En af de barndoms minder Angelo huskede allerbedst, var:
,,Det var en kold vintermorgen, det d. 20 december og snart juleaften. Dermed også snart Angelos fødselsdag, da han fyldte de syv år d. 23. Han husker han stod op fra sengen, og listede ud på gangen hvorefter han trippede hen til døren som førte ind til hans forældres soveværelse. Han lagde ansigtet tæt tæt indtil døren for at lytte. Det eneste han kunne høre, var den tunge åndedræt der lød fra forældrene, da de sov trygt og godt i deres seng. Og pludselig, uden han selv vidste af det, var han henne ved hoveddøren hvor han fik låst døren op, og trippede ud omkring huset og ned i baghaven.
Han husker så tydeligt hvor koldt græsset var under hans fødder, og at de ikke blev våde på grund af duggen var tilfrosset, da temperaturen var yderst lav. Til sidst havde han sat sig i græsset, og lagde sig med kinden ned imod den iskolde grund. Underligt nok da han var stået op fra sengen var hans lysvågen, men nu kunne han sagtens lægge sig ned og sove. Så det gjorde ham. Han drømte de underligste drømme, og hvordan han fløj over det sorteste hav, dykkede ned i vandet og ned på den dybeste bund hvor han til sidst nåede frem til et hav af lys, som tydeligvis blev til overfladen af vandet igen, og op til overfladen.
Drømmen syntes at vare evigt, indtil hans forældre var ude ved ham og ruskede ham op fra drømmeland. Han syntes ikke at finde drømmende uhyggelige, nej tvært imod. Han fandt dem spændende, fascinerende. Sådan nogle drømme man ville have drømt videre på’’
Den nat urolighederne brød ud var Angelo ikke en af dem, der blev vækket til frygt og rædsel. Han var en af de heldige som allerede var vågne, nu da han var en hjemløs person, og var en af de hurtige der flygtede til Smoothers. Det skræmte ham egentlig ikke som sådan, da det på en måde ikke undrede ham at det ville ske. I lang tid havde verden forblevet under fred, men nu måtte det jo alligevel ske. Grunden var nu allermest på grund af, at han nok ikke var en af dem der var uheldige, og var blevet fanget under flugten, en derimod den der havde flygtet med sig selv og sin egen egoistiske sjæl.
Personlighed[/u]
Talenter: Angelo har ikke nogle kreative evner, og det ville han nok heller aldrig få.
Svagheder: Han har ikke just en svaghed for noget, så som at syntes om et bestemt dyr eller lignende. Nej han har mere en frygt, frygt for vand. Ikke at han ikke tør at gå i bad, nej det er ikke det. Det er det at bade i selv vandet, hvor han ikke kan se bunden eller det går ham til over navlen. Det ville han aldrig gøre, så kan han blive fuldstændig hysterisk eller hidsig.
Interesser: Han har ikke nogle bestemte interesser som sådan. Men det der kan fange hans opmærksomhed, er folks væremåde eller deres udseende for den sags skyld. Hans venner tager han for på udseendet, eller deres talent for noget.
Personlighed: Angelo er en utrolig intelligent person, han ved meget og vil hellere end gerne vide mere. Nu er det viden vi snakker om, og dermed har det ikke noget at gøre med, at han vil vide hvordan man spiller på et klaver, eller maler et maleri og så videre. Nej det her er fakta vi snakker om.
Men sådan ser man ham slet ikke. Han virker flabet i sin attitude, på sin egen grumme/onde måde, men på sin vis også smigrende. Han elsker at pine, provokere eller fascinerer, eller i det hele taget bare vække andres opmærksomhed. Være centrummet i det hele. Men hvis det til gengæld er ham man provokere, kan han pludselig fra den ene tid til den anden, få et lille flip. Han bliver hidsig, iskold og måske voldig, hvis man altså når så langt i forløbet. Han er til forskel for andre vampyrer, ikke så ,,fin’’ i det. Han er langt mere fremtrædende.
Til forskel for hans intelligens, som er på et meget højt niveau, kan han godt være lidt langsom i trækket. Og selvom han ser ud til at være en person, som helst holder sig for sig selv, så hænger han sig ofte fast på en. Han kan inderst inde ikke lide at være alene, lidt en trygheds narkoman, da han er lidt af en slapsvans når det gælder kamp.
Evner
Første Magiske evne: Forvandling
Beskrivelse:Angelo har den evne at han kan forvandle sig til en flagermus. Denne flagermus, er kridhvid rettere sagt en albino. Den har store fremtrædende øjne, kohlsorte øjne og det som ellers skulle have været hvidt, er lyserødt – præcis som hans egne øjne. Flagermusen er overhovedet ikke stor af højde, som ham selv, og har præcis samme piercinger som ham selv. Bare i mindre format.
Anden Magiske evne: Energi tiltrækning
Beskrivelse: Denne evne gør, at han kan tiltrækkende energi. Både fysisk, psykisk eller strøm. Energien som han nu tiltrækker, bliver givet til ham selv og han bliver dermed selv stærkere fysisk eller psykisk.
Tredje Magiske evne: Fremhævelse af følelser
Beskrivelse: Denne evne gør, at han kan fremhæve personens følelse. Hvis den tilfældige person nu har haft en dårlig dag og er lidt små gnaven, kan han gøre personen ustyrlig rasende. Det samme gælder med alle de andre følelser, så som: lyst/ophidselse, kærlighed, sorg eller glæde.
Fulde Navn: Angelo Sophocles.
Kælenavn: -
Alder: 2.873 år.
Fødselsdag: 23-dec-2133
Køn: Hankøn.
Race: Vampyr.
Udseende
Højde: 163cm
Vægt: 71kg
Hår: Angelo har langt bølget hår, der ca. når ham til omkring det bagerste af skuldrebladene. Håret er næsten hvidt, men man ville kunne ane en cremet farve i håret. Håret ser utrolig sundt og tykt ud, noget en hver kvinde eller langhåret mand ville ønske sig. Utrolig velplejet.
Normalt ville han have det løst, men en sjælden gang – næsten heldig – ville man se det sat op i en løs knold.
Øjne: Han har nogle flotte mandelformet øjne, øjnene er derimod kohl sorte. Resten, som burde være hvidt er mere lyserødt. Hans øjne er utrolig tillokkende, på sin egne glubske og dyriske måde. Men dette lokkende udseende kan hurtigt ændre sig, hvis hans humør er på det dårligste.
Krop: Angelos krop er ikke den mest perfekte han er små buttet, men ikke at det gør noget. Det klæder ham derimod, specielt på grund af hans højde, da det ville se utrolig underligt ud hvis han var lille og spinkel.
Tøj: Hans tøjstil er meget stilfuldt. Han går ofte i en hvid, eller hvis han var farverig en mørkeblå, skjorte, et par sorte bukser med tilhørende bælte, og en sort vest uden over skjorten. Og et par sorte sko. Meget enkelt tøj som klæder hans kropsform.
Evt. ar: -
Kendetegn: Hans lange cremefarvet hår gør en del af hans udseende. Det er virkelig genkendeligt, på grund af dets renhed og sundhed. Man ville næsten ikke have set så rendt hår, i den her tid.
Og ellers er der et par enkelte ting, som man ikke ville have set mange andre have. I kødet over hofte benene har han fået lavet to piercinger – altså det vil sige én i hver side – så er der går en stang igennem, og har en enkelt lille kugle på hver side af stangen. Og derudover er hans hud generelt utrolig ren og blød. Den er nærmest dukke agtig, hvis man ikke havde vidst at han rent faktisk havde en normal hud som alle andre.
Og så holder han sig generelt ubehåret, dvs: ingen hår under armene, under bæltestedet, på armene, benene, på maven og andre steder hvor der nu er hår. Men han har så til gengæld øjenbryn, flotte velplukket øjenbryn.
Og endnu en enkelt lille detalje, hans højre hjørnetand er blevet erstattet med en metallignende tand. Af samme udseende som den forrige, selvfølgelig. Og en lille tøset ting, han har en lille skønhedsplet under hans underlæbe.
Baggrund
Historie:
Angelo har haft en normal start på livet, som femårig levede han med venner der altid ville lege, en glad mor og far, som havde et godt forhold og kendte stort set alle i sin familie. De boede i et nogenlunde hus, og havde det godt. Faren tjente gode penge, da morens onkel havde skaffet ham et arbejde for hans firma. Det var stressende ja, men han klarede det skam. Moren var hjemmegående, og lavede alt det huslige arbejde også passede hun selvfølgelig Angelo.
Det var ikke fordi Angelo kendte særlig meget til sin onkel, han vidste bare at han ikke var gift, og han virkede som en meget alene mand, der kun tænkte på arbejdet og en lille del af sin familie.
De flyttede så senere end i onkels store villa, da de arvede den efter hans død.
Levested: -
Familie:
Som sagt arvede de onkels store hus, da han døde af en blodprop i hjernen. Det var et chok for familien, selv for Angelos mor da hun ellers havde kendt sin onkel utrolig godt, og mente at hun kunne tale med ham om alt. Men det vidste sig så at være en løgn. Onklen havde holdt inde med det, og havde ikke fortalt noget til nogen overhovedet. Og hvis han havde, havde den han nu havde fortalt det til, holdt det godt tæt.
Det var underligt for Angelo at flytte fra et lille hyggeligt familie hus, til en stor villa med overdådige møbler og antikke nips overalt. Udover huset, fik faren også onklens stilling. Han var selvfølgelig taknemlig – man kunne næsten ikke være andet – men arbejdet før var alligevel stressende, og hvad ville dette så ikke blive?
Efter at faren fik onkels job, begyndte forholdet mellem moren og faren at glide den forkerte vej. De skændtes oftere, og syntes ikke at være så kærlige overfor hinanden som de var engang. Der var ikke de der øjeblikke, hvor de kyssede hinanden, sad og snakkede kærligt til hinanden, eller sendte de der intense blikke. Kærligheden var ved at dø ud.
Det måtte selvfølgelig have en ende, da skænderierne blev ved med at komme, og blev kun voldsommere og voldsommere. Til sidst, hvilket begge parter selv kunne se, måtte de jo skilles. Faren blev i den store villa, og Moren og Angelo flyttede tilbage til deres lille hus, som de ikke havde sat til sal endnu, i det tilfælde af hvis de nu besluttede sig til at flytte tilbage til deres gamle hus. Faren forblev på arbejdet, og så ikke specielt meget til Angelo. Det skete da Angelo var nået omkring de 14-15 år.
Så Angelo måtte leve med sine forældre var skilt, og boede sammen med sin mor i deres gamle hus. Han forblev boende hos sin mor selv da han nåede omkring de tyve år, da begge ikke havde penge til at købe en lejlighed. Faren sendte selvfølgelig børnepenge, og lidt mere til da han tjente utrolig meget på arbejdet.
En af de barndoms minder Angelo huskede allerbedst, var:
,,Det var en kold vintermorgen, det d. 20 december og snart juleaften. Dermed også snart Angelos fødselsdag, da han fyldte de syv år d. 23. Han husker han stod op fra sengen, og listede ud på gangen hvorefter han trippede hen til døren som førte ind til hans forældres soveværelse. Han lagde ansigtet tæt tæt indtil døren for at lytte. Det eneste han kunne høre, var den tunge åndedræt der lød fra forældrene, da de sov trygt og godt i deres seng. Og pludselig, uden han selv vidste af det, var han henne ved hoveddøren hvor han fik låst døren op, og trippede ud omkring huset og ned i baghaven.
Han husker så tydeligt hvor koldt græsset var under hans fødder, og at de ikke blev våde på grund af duggen var tilfrosset, da temperaturen var yderst lav. Til sidst havde han sat sig i græsset, og lagde sig med kinden ned imod den iskolde grund. Underligt nok da han var stået op fra sengen var hans lysvågen, men nu kunne han sagtens lægge sig ned og sove. Så det gjorde ham. Han drømte de underligste drømme, og hvordan han fløj over det sorteste hav, dykkede ned i vandet og ned på den dybeste bund hvor han til sidst nåede frem til et hav af lys, som tydeligvis blev til overfladen af vandet igen, og op til overfladen.
Drømmen syntes at vare evigt, indtil hans forældre var ude ved ham og ruskede ham op fra drømmeland. Han syntes ikke at finde drømmende uhyggelige, nej tvært imod. Han fandt dem spændende, fascinerende. Sådan nogle drømme man ville have drømt videre på’’
Den nat urolighederne brød ud var Angelo ikke en af dem, der blev vækket til frygt og rædsel. Han var en af de heldige som allerede var vågne, nu da han var en hjemløs person, og var en af de hurtige der flygtede til Smoothers. Det skræmte ham egentlig ikke som sådan, da det på en måde ikke undrede ham at det ville ske. I lang tid havde verden forblevet under fred, men nu måtte det jo alligevel ske. Grunden var nu allermest på grund af, at han nok ikke var en af dem der var uheldige, og var blevet fanget under flugten, en derimod den der havde flygtet med sig selv og sin egen egoistiske sjæl.
Personlighed[/u]
Talenter: Angelo har ikke nogle kreative evner, og det ville han nok heller aldrig få.
Svagheder: Han har ikke just en svaghed for noget, så som at syntes om et bestemt dyr eller lignende. Nej han har mere en frygt, frygt for vand. Ikke at han ikke tør at gå i bad, nej det er ikke det. Det er det at bade i selv vandet, hvor han ikke kan se bunden eller det går ham til over navlen. Det ville han aldrig gøre, så kan han blive fuldstændig hysterisk eller hidsig.
Interesser: Han har ikke nogle bestemte interesser som sådan. Men det der kan fange hans opmærksomhed, er folks væremåde eller deres udseende for den sags skyld. Hans venner tager han for på udseendet, eller deres talent for noget.
Personlighed: Angelo er en utrolig intelligent person, han ved meget og vil hellere end gerne vide mere. Nu er det viden vi snakker om, og dermed har det ikke noget at gøre med, at han vil vide hvordan man spiller på et klaver, eller maler et maleri og så videre. Nej det her er fakta vi snakker om.
Men sådan ser man ham slet ikke. Han virker flabet i sin attitude, på sin egen grumme/onde måde, men på sin vis også smigrende. Han elsker at pine, provokere eller fascinerer, eller i det hele taget bare vække andres opmærksomhed. Være centrummet i det hele. Men hvis det til gengæld er ham man provokere, kan han pludselig fra den ene tid til den anden, få et lille flip. Han bliver hidsig, iskold og måske voldig, hvis man altså når så langt i forløbet. Han er til forskel for andre vampyrer, ikke så ,,fin’’ i det. Han er langt mere fremtrædende.
Til forskel for hans intelligens, som er på et meget højt niveau, kan han godt være lidt langsom i trækket. Og selvom han ser ud til at være en person, som helst holder sig for sig selv, så hænger han sig ofte fast på en. Han kan inderst inde ikke lide at være alene, lidt en trygheds narkoman, da han er lidt af en slapsvans når det gælder kamp.
Evner
Første Magiske evne: Forvandling
Beskrivelse:Angelo har den evne at han kan forvandle sig til en flagermus. Denne flagermus, er kridhvid rettere sagt en albino. Den har store fremtrædende øjne, kohlsorte øjne og det som ellers skulle have været hvidt, er lyserødt – præcis som hans egne øjne. Flagermusen er overhovedet ikke stor af højde, som ham selv, og har præcis samme piercinger som ham selv. Bare i mindre format.
Anden Magiske evne: Energi tiltrækning
Beskrivelse: Denne evne gør, at han kan tiltrækkende energi. Både fysisk, psykisk eller strøm. Energien som han nu tiltrækker, bliver givet til ham selv og han bliver dermed selv stærkere fysisk eller psykisk.
Tredje Magiske evne: Fremhævelse af følelser
Beskrivelse: Denne evne gør, at han kan fremhæve personens følelse. Hvis den tilfældige person nu har haft en dårlig dag og er lidt små gnaven, kan han gøre personen ustyrlig rasende. Det samme gælder med alle de andre følelser, så som: lyst/ophidselse, kærlighed, sorg eller glæde.