En sen aften

[Xanto]

Xanto sidder med et tungt blik, som så oftest præger hans ansigt.. Hans mås er placeret på et af de trappetrin, på den halvstore trappe der fører ned til bassinerne, i midten af det store boligareal.. Ham og Zion var kommet op at diskutere for nogle timer siden, og det endte med at Zion ringede til sit arbejde, og bad om en nattevagt.. så tog han afsted.. I protest skred Xanto så fra lejligheden bagrefter, med de bitre og ondsindede tanker om at Zion så ville vende hjem til en tom lejlighed en gang i morgentidlig..

Sådan forholder historien sig for Xanto, om hvorfor han sidder dér.. helt alene.. på et trappetrin.. kun iført et par sorte, tætsiddende jeans, og så en sort rullekravebluse med korte ærmer, så de lettere spinkle arme kan mærke den lune luft mod sig.. her er det jo stortset aldrig koldt.. og lige i aften må betegnes som værende varm, endda selv om det er vinter..
Et tungt blik fra de kedelige, brune øjne, glider ned på overarmene.. han rynker ubehaget næsen.. Tit ville han ønske at han havde bare lidt flere muskler i de blege stænger han kalder arme.. Ikke at de er direkte magre, der er muskler i dem, og de ligner de fleste andre teenage-menneskedrenges overarme.. overkroppen macher vel til.. en smule trekantet i det, men stadig slank og ranglet..

Med et tungt suk lægger han armene over kors, så albuerne hviler på knæene, og blikket glider tungt ud på det spejlblanke vand et stykke derfra..
Mørket har indhyldet smothers town.. kun lys fra gadelygter og den slags er skyld i at der trods alt ikke er fuldkommen mørkt

[Willy]

Willy's skikkelse kunne langsomt skimtes som han gik der , han havde sorte hængerøvs bukser på med masser af bånd bundet til de sorte jeans bukser.
Willy havde en sory sweather trukket over sig, bagpå var der en rød skrift som nok skulle ligne blod, hvor der var skrevet; 'dead'.
Willy havde sine hænder dybt begravet ned i lommerene, han havde det ikke koldt, men det havde han jo aldrig, han var jo en vampyr.
Willy's hud var kridhvid, den så helt død ud , og det var en jo sådan set også, Willy var jo død på en eller anden måde.
Willy stoppede langsomt op, han kiggede rundt i mørket og et lille smil spredte sig på hans læber og han strøg stille sin hånd gennem det lange stykke af sit hår og sukkede lidt mens han lod sit blik stryge gadelygterene og tilsidst faldt hans blik på en dreng, ikke langt væk fra ham selv..
Willy lagde lidt sit hoved på skrå, og lod kort sin hånd hæves op til munden , hvor han langsomt blottede hugtænderene som han stille lod sin pejefinger stryges, men lukkede så sin mund og et sekundt efter hans mund havde lukket sig stod han ved siden af drengen og kiggede ned på ham "Hej." sagde han lavt, dog ikke uhørligt, hans stemme var mysterisk, ikke uhygeligt, bare en smule underligt.

[Xanto]

Xanto bemærker ikke den fremmede som nærmer sig.. folk har passeret forbi her i den sidste times tid, hvor han har siddet her, uden at han har så meget som skænket dem et blik.. ingen af dem har talt til ham, og længe gik der heller ikke før der ikke gik flere forbi.. men klokken er vel også ved at være midnat?

Xanto bliver dog revet ud af sine egne tanker da han hører nogen hilse.. der går et sæt igennem hans krop, og med et hurtigt, forskrækket ryk, kaster han blikket op på Willy.. først er udtrykket i hans ansigt overrumplet og en anelse forskrækket, men da han så lige får styr på sig selv, sænkes hans blik, og hovedet drejes ud over vandet igen.
"hej.." lyder det så ganske lavt fra ham..
Hvorfor skal folk altid tale til hinanden? tænker han irriteret

[Willy]

Willy kiggede ned på ham og satte sig ned ved siden af ham og smilte stille som han læste hans tanker igennem "Well, folk snakker med hinanden fordig at de nogengange vil have selvskab, det går vel an på siturationen." mumlede Willy og kiggede på ham "jeg hedder forrasten Willy, hvem er du?" spurgte han og kiggede på drengen og lagde lidt sit hoved på skrå mens han stirrede videre på drengen og kiggede så ud over vandet "hvad laver du entelig herude på denne tid af aftnen? ... er det ikke lidt for mørkt?" spurgte han med et skævt smil på sine læber og stirrede ud i mørket "jeg syntes at mørket er noget fantastisk... det er kun dig mod mørket ..." mumlede han lavt og strøg kort en hånd gennem sit hår og sukkede dybt og kiggede hen på drengen "hmm.." mumlede Willy og gnubbede kort det lyssergrå øje som lignede at han var blind i det øje....
Willy legede lidt med en rød snor som var bundet fast til hans bukser og han kiggede hen på drengen "hvor gammel er du?" spurgte han så og lagde sit hoved lidt på skrå, han var nyssgerig over denne dreng, han vidste ikke helt hvorfor, men han følte bare som om at der var så meget at vide om denne dreng...

[Xanto]

Xanto kigger mistroisk op på denne fremmede.
... Tankelæser...? tænker han en smule forundret.. han er ikke selv klar over at han har samme evne..
"Hmmn" han retter blikket frem da Willy spørger hvad han laver ude så sent.
"Kom op at skændes med min roomie.. så skred.." brummer han bare kortfattet, måske en anelse kynisk.. egentlig mener han ikke at det rager den blege fremmede.. at denne fremmede er vampyr, har han ikke opfattet.
"... Så det siger du?" tilføjer han så til den der 'mørkesnak'
"Tja.. så er mørket vel ligesom livet... der står man også alene mod det hele.." et løst skuldertræk.. Et eller andet sted genere det ham at denne fremmede sådan er standset op for at tale med ham... Og alligevel så siger han ikke at den fremmede skal skride.. uhøflighed er ikke Xantos stil.
Han lader panden hvile sig ned på de korslagte arme, så ansigtet er vendt mod de hvide stålfliser under sig.
"... 17... Og du snakker meget.." mumler han en smule dvask i det.. han er ikke selv den mest snaksagelige type..

[Willy]

Willy hævede lidt sit øjenbryn af hvad han sagde og smilte så skævt "Hmm... det sker jo nogle gange.." mumlede han lavt og kiggede på ham "Man er ikke altid alene mod det hele." mumlede han og kiggede på ham "tænk på din roomie.. i er sikkert virkelig gode venner ik? i er ikke alene, i hjælper hinanden ved at gøre hinanden glade." sagde Willy med et kort nik og smilte så kort skævt og kiggede på ham og lagde sit hoved lidt på skrå og stirrede kort ned på sine sko og kløede sig kort på armen og sukkede dybt og skævede hen mod drengen da han sagde det "sytten huh? du er ung." sagde han og hævede lidt sit øjenbryn af det andet som han sagde "og du snakker lidt." sagde han og trak sine ben op under sig og flyttede langsomt på sit hoved til siden så et stort knak lyd lød fra den blege nakke og Willy gnubbede kort nakken og smilte så skævt og kiggede på ham ..... mon han ved at jeg er vampyr? Willy smilte stille fornøjet, da han tænkte hvordan han ville reagere hvis han fortalte ham at han var en blod drikkende vampyr.
En brise strøg dem og Willy lukkede kot nydende sine øjne sammen da han lugtede menneskets blod og han smilte stille og åbnede derefter øjnene og tog hurtigt hånden op til næsen og begyndte af indufte sin egen duft så han ikke kunne dufte menneskets blod , han gad ikke blive blodtørstig ligenu.

[Xanto]

"Thsk... Ved snart ikke om man kan kalde det et 'venskab'" han ryster irritabelt på hovedet inden han lægger nakken tilbage. Ligenu er han vred på Zion.. men jo, venskab.. mere end bare et almindeligt venskab.. som ying og yang.. salt og pebber..
"Sytten er da ikke så ungt.." mumler han.
"Folk her dør jo hurtigt... så sytten kan vel sagtens være halvvejs i et menneskeliv.." han rejser sig op... han er mellemhøj, men på grund af den slanke kropsbygning, virker han højere.
"Hmm.. tale er sølv, tavshed er guld.. er det ikke sådan man plejer at sige?" han lader tommelfingrende stryge ned i lommerne...

[Willy]

Willy kiggede på ham og lagde sit hoved en smule på skrå og nikkede kort "Okay." mumlede han og kiggede på ham og smilte stille "har du entelig ret i." sagde han til det med alderen og kiggede på ham og rejste sig også op "men det er altså virkelig ungt for mig." sagde han med et kort nik og kiggede på ham tale er sølv, tavshed er guld... hmm Willy nikkede blot kort "har du ret i ... tror jeg." sagde han og kiggede på ham og strøg stille sin hånd gennem sit hår og kiggede på ham og tog igen hurtigt sin hånd op til hans næse og induftede hurtigt sin egen duft så han ikke kunne dufte menneskets fristende blod.
Willy vendte sig hurtigt om og sukkede dybt gud.. den duft dræber mig... tænkte han stille og sukkede dybt "ved du hvad klokken er?" mumlede Willy for at være sikker at han kommer hjem før solen ville stå op.
Willy sukkede dybt og kløede sig kort i nakken og bed sig lidt i læben "syntes du at alle de vampyre og vareulve og de ting er uhygelige?" spurgte han derefter og vendte sig om mod ham igen...

[Xanto]

Xanto retter blikket hen på Willy igen.. hæver et øjnbryn med et mistroisk blik.
"Ungt for dig? Nå, du er måske en androide, eller hvad?" han purrer let op i pandehåret.. Xanto har stadig ikke opfanget tænderne..
En androide.. ja.. det kunne sagtens tænkes.. han kaster et blik på Willy igen.. Willy er jo ganske køn, og hans hud virker så ren og klar.. tanken at det er på grund af at Willy er vampyr, rammer ham ikke.. En androide er mere sansynligt.
"Klokken?" gentager han, fisker en lille mobil op af sin lomme.
".. den er 10 minutter over 12.." svarer han så.

I en kort stund er der stilhed.. men så taler Willy endnu engang.
"Hmm?" han hæver et øjnbryn.
besynderligt spørgsmål.. tænker han, men svarer på det alligevel.
"Uhyggelig og uhyggelig.. de er vel væsner som alle andre... Jeg ved det ikke.. har aldrig mødt andre væsner end androider, mennesker, cyborgs, Sijujiner og de der tilsvaredende nogle i grøn.." han trækker løst på skuldrende.. fortsat er hans stemme sådan lidt tilbageholdt og kynisk.

Fra højtalestanderene lidt væk kan der høres en melding: Indenfor 5 minutter vil en bye starte. ph værdigen er målt til at være mellem 9 og 10. Søg venligst ly i nærmeste kuppel. hav en god nat. en metallisk og kunstig stemme.
Irritabelt ser Xanto hen mod den nærmeste højtaler.
".. Irriterende.." brummer han, kaster så et flygtigt blik hen over den enorme plads.
"Det er nok en god idé at søge ly.." han peger diskret mod en af de store kupler der står opstilt i hvidt metal.. en blød bue som er sikret mod selv den værste syre.. og den her syreregnbye bliver sikkert ikke rart.

[Willy]

Willy kiggede på ham med et hævet øjenbryn "slet ikke" sagde han og smilte skævt og pillede lidt ved sine negle og kiggede på ham og smilte stille "det er en løgn." sagde han til det at han kun havde mødt dem...
Willy smilte stille og kiggede rundt af stemmen som kunne høres og han bed sig i læben og kiggede på ham og nikkede "ja, kom." sagde han og lavede et kort nik med hovdet for at næsmest at sige ham at han skal følge med.
Willy gik stille hen til den store kuple og kiggede på ham "hvis du kan gætte hvad jeg er , må du få hvad end du vil, bare at det er noget som man virkelig kan få." sagde han og kiggede på ham med et smil og lagde sit hoved lidt på skrå og strøg kort sin hånd gennem sit hår og pillede en smule ved den sorte neglelak som var smørret på hans lange negle...
Willy smilte lidt og sukkede så opgivende da han igen lugtede menneskeblodet mhh... det lugter så godt... tænkte han og sukkede dybt tag dig sammen Willy, du kan spise når du kommer hjem.

[Xanto]

Han følger med.
"Løgn? Ja.. det er det sikkert." brummer han og trækker en hår igennem pandehåret, retter det så pjuskende på plads.
Da de så står under den høje kuppel, ser Xanto på Willy.
"Gætte hvad du er?" gentager han en smule undrende..
"Theh.." et ganske lille bitte svagt smil glider over hans læber.
han sætter sig ned på stedet, bare på jorden.
"Du er lidt af en gamer, er du ikke?" han skæver op på Willy.. smilet er væk.
"Men.. du kan ikke give mig det jeg vil have.." han retter blikket ud på den store plads, hvor de sitrende dråber så småt begynder at falde.
Han lukker da øjnene roligt i.
... Hvem kan egentlig det? et tungt, opgivende suk lyder fra de smalle læber..

[Willy]

Willy smilte stille og kiggede på ham "er du nu sikker?" spurgte han med et skævt smil og kiggede på ham og trak på skuldrene af hans tanke "det ved jeg ikke, mig?" han smilte stort og rystede kort på sit hoved af sig selv og smilte stille og kiggede på ham "hmm... hvis jeg ikke kan give dig hvad du vil have så prøv bare at gætte." sagde han smilende og kiggede på ham og kiggede stille udenfor hvor dråberene langsomt begyndte at falde og han bed sig kort i læben og kiggede hen på ham "jeg kan hjælpe dig lidt med at gætte." sagde han smilende og kiggede på ham "bare sig til hvis du giver op, så skal jeg nok vise dig det." sagde han smilende og kiggede på ham og begyndte langsomt at flette det lange del af hans hår og smilte stille og kiggede hen på ham..

[Xanto]

Det begynder at irritere Xanto lidt, at fyren bliver ved med at læse hans tanker.
"Gider du godt stoppe det der tankelæseri.. det er irriterende.." mumler han en smule utilfreds.
han retter dog blikket op på Willy.
Hvad vil han det for? det undre ham, og han bestemmer sig derfor for at spørge;
"Hvad får du ud af det her gaming?" spørger han så og klør sig lidt på halsen.
"hmm.. en vareulv?" spørger han så i en lettere ligeglad tone.. Willy nævnte jo noget om en vareulv før?
Vise mig det? han undre sig over de ord.

regnen pisker nu ned.. lyden giver Xanto kuldegysninger.. syreregn er vel ethver væsens marreridt? ældre bygninger er bukket under i læssevis af dette modbydelige vejrfænomen..

[Willy]

Willy grinte kort og nikkede "Jo, undskyld." sagde han og smilte stille og låste nærmest sin vej til hans tanker og kiggede på ham og hævede sit øjenbryn af hans spørgsmål og smilte stille "et ansigtudtryk." sagde han med et skævt smil og kiggede på ham da han spurgte om vareulv og rystede på sit hoved "Nope.. prøv igen." sagde han smilende og kiggede på ham og kiggede så ud på regnen og gyste kort "ikke rart..." mumlede han lavt og sukkede kort og kiggede tilbage på ham "vil du have lidt hjælp?" spurgte han smilende og lagde sit hoved en smule på skrå og sukkede dybt og satte sig så stille ned og kløede sig stille i nakken og gnubbede stille sit mørkeblå øje og kiggede på ham med et skævt smil og sukkede lidt "hvad er klokken nu?" spurgte han så og bed sig i læben og kiggede ud på regnen *bare solen ikke står op før regnen stopper..* tænkte han stille og bed sig hårdt i læben *det vil ikke være godt.. slet ikke godt..* tænkte han og sukkede dybt og kiggede så hen på ham igen ".... jeg skal hjem før solen går op... jeg skal... nå noget." mumlede han og skævede ned mod gulvet og sukkede dybt og kiggede tilbage ud på regnen...

[Xanto]

Xanto ser undrende på Willy.
Et ansigtsudtryk..? tænker han undrende, men spørger ikke ind til det.
"Hvad er du så?" spørger han og purrer op i sit hår igen.
"Den er.. eh.." han fisker mobilen op.
"Snart halv 1.." svarer han så.
Han undre sig lidt over det der med solen..
"Nå, du er måske vampyr eller sådan noget?" spørger han så bare, uden egentlig helt at mene det..
"Det bliver først lyst ved en 8-9 tiden.. så der er lang tid.. regnen skulle gerne stoppe inden.. forhåbentligt i hvert fald.." han klør sig lidt på halsen, trækker det ene ben op til brystkassen

[Willy]

Willy smilte stille og kiggede på ham "Kloge, kloge dig." sagde han og blottede tænder så man kunne se de to hugtænder i hans mund og han smilte stille og nikkede til det med 8-9 tiden "okay, tak." sagde han og smilte stille og kiggede på ham og lagde sit hoved lidt på skrå og smilte så stille ".. er du bange?" spurgte han så stille og strøg stille sin hånd gennem sit hår og kiggede på ham "for det skal du ikke være, jeg er ikke sulten." sagde han og smilte stille "selvom din blods duft er meget fristende." han grinte kort og smilte så stille og kiggede på ham "men jeg har spist idag, så du skal virkelig ikke være bange." sagde han og kiggede tilbage på regnen "hmm.. dumme dumme regn-dims." mumlede han lavt og sukkede dybt og kiggede tilbage på ham.

[Xanto]

Xanto rejser sig op, ser lidt undrende på Willy.
.. Hvad snakker han om? der går nogen tid inden det går op for Xanto, hvad Willy snakker om.
"Vampyr?!" han træder nogle skridt tilbage.
... Oh shit.. jeg vil ikke være næste måltid! skønt han lige har sagt at han ikke skal være bange, så hjælper det ikke helt.
hans øjne flakker, og han bakker en del.. men han standser 2 meter fra hvor syreregnen rammer jorden.
Han kaster et blik over sin skulder ud på regnen..
.. Hvis han angriber.. så tager jeg chancen.. og løber... tænker han uroligt.. Ligenu ville nærmest det mindste tegn på at Willy ville angribe, kunne få Xanto til at sætte i løb ud i syreregnen.

//frys

[Willy]

Willy kiggede på ham og rejste sig i det han også rejste sig og Willy lod sit blik hvile sig på ham og han smilte stille og lagde sit hoved en anelse på skrå og kiggede på ham "Yep.. vampyr." sagde han og kiggede på ham da han bakkede og Willy kiggede lidt trist på ham "jeg angriber dig ikke..." mumlede han lavt og kiggede på ham "men hvis du ikke føler dig behalig i selvskabet af en vampyr så... så kan du godt gå." mumlede han og kiggede på ham og skævede så ned "det er ikke at du skal opføre dig andet end de andre, du kan godt løbe væk som de andre." mumlede han, vendte sig med ryggen til ham og satte sig ned på røven og stirrede ned i gulvet "...det at jeg er en vampyr mener ikke at jeg er farlig.. hele tiden." mumlede han og skævede kort over skulderen så han kort kunne kigge på ham og stirrede så videre ned i gulvet "du kan godt stole på mig... og som jeg sagde , jeg har spist." mumlede han og lagde sine arme ind over hinanden og begyndte derefter at flette sit lange stykke af håret og sukkede dybt.

[Xanto]

Xanto står med spændte muskler.. Han er klar til at sætte i løb ud i syreregnen, hvis Willy nu skulle forsøge på noget.. men så..
Xanto hæver lidt det ene øjnbryn.
.. Whiner vampyren lige? tænker han en smule forundret.. Det neutrale, lettere kyniske udtryk vender tilbage på hans ansigt..
Han tager en lydløs, dyb indånding, går hen og stiller sig ved siden af Willy.
"Du er godt nok ikke for kvik.." starter han så ud.
"Vampyre ER farlige hele tiden.. For mennesker er de... Mennesket kan betegnes som det laveste led i fødekæden, hvis det angår tænkende væsner.." han sætter sig på hug, ser på ham.
"Det er 'gener' det handler om. Du kan ikke påstå, at du er ufarlig. For bliver du sulten nok, så er dine gener og instinkter ligeglad med hvem der bliver offeret.. så vil du bare have blod.." han purrer let op i sit pandehår, inden han rejser sig op igen.
"Så hvis du bliver sulten mens vi står her.. så siger du det.. hvis du angriber mig, slår jeg dig i hjel.. for så bliver jeg selv vampyr.. Og det har jeg ikke specielt meget lyst til.." han går nogle skridt væk, hen mod et af stolperne, som holder kuplens tag oppe.
"Så er det nemmere at tage en kniv, og selv få blodet til at rulle.." mumler han let for sig selv på vejen derover... der er et godt stykke derhen.. kuplen er jo stor og beregnet til at mange mennesker skal kunne søge ly

[Willy]

WIlly kiggede på ham og åbnede sin mund for at sige fra men lukkede den igen, han havde jo ret, så han havde intet at sige.
Willy kiggede på ham og rejste sig stille "jeg bliver ikke sulten." mumlede han og da han lugtede den dejlige duft af menneske blodet lukkede han hårdt sine øjne i og kiggede på ham og sukkede dybt og indduftede sin egen duft og sukkede dybt "dit blod..." mumlede han lavt, stadig med lukkede øjne "dufter så...." han sukkede dybt "dejligt...." mumlede han lavt og åbnede så stille sine øjne igen og smilte så stille "men jeg er stærk nok til at blive væk." sagde han med et kort nik og blot et sekundt mere var Willy oppe på hans side og han kiggede stille på ham og smilte stille "du er ikke bange, vel?" spurgte han og smilte stille og strøg roligt sin hånd gennem sit hår og pillede roligt ved sine lange negle og lagde sit hoved en anelse på skrå...