I et hjørne på gaden

[Xauru]

Xauru sidder med benene op til brystkassen.. helt sammenkrøllet og halvgemt inde i et hjørne.. Gaden er tom for mennesker, og andre væsner, og det eneste levende der er at se, ud over karkelakker hist og her, er den lille forskræmte Xauru, som sidder helt stille på fortovet, let gemt bag en lygtepæl, som for øvrigt er blevet smadret..

Han har løbet så langt.. få forbandet langt.. helt inde fra centrum, hvor han så har sneget sig med en metro expess væk, og omsider nået ud hvor han ikke regner med at Kuh befinder sig..

Hans hænder ligger om halsen på ham.. det føltes så underligt ikke at have halsbåndet på.. og de små kasser der er installeret på hans hoved, vil jo heller ikke virke uden kontrolhalsbåndet - som Kuh har..
Xauru sukker stille, ørerne lægger sig let tilbage, og han mærker en svigen i øjnene træde langsomt frem.. bliver til tårer som triller ned af kinderne..

[Dr. Mingele]

Ikke langt derfra kom en hvid skikkelse gående..
Det var Pandora, eller som han bliver kaldt; Dr. Mingele.
Idag havde han en lang hvid jakke på, den lignede en lægejakke.. og indenunder havde han en lyserød skjorte.. bukserne var sorte og sad godt på ham.. skoene var bare alm. herre sko..
Ikke et eneste hår sad uperfekt.. alt sad godt på ham.. perfektionistisk var han jo..

Han havde hænderne i lommerne og kiggede sig rundt omkring.. på udkig efter spændende ting.. og så fik han øje på den lille skabning.. med ører og hale..
Mingele gik over til ham.. smilte let til den lille skabning..
"Godaften.." han smilte venligt..

[Xauru]

Xauru sidder stille.. helt stille.. lige indtil nogen taler til ham.. der går et sæt igennem ham, og han farer op med vildskræmte øjne.. Han bakker bagud, men det resultere bare i at han slår baghovedet ind i muren bag sig, inde i hjørnet..
En vild hjertebanken af rædsel og nervøsitet.. Han hader det, når folk henvender sig til ham.. desværre sker det vist temmelig ofte?
"nnh~" han ryster hastigt på hovedet, med opspilede øjne, direkte boret ned i jorden.. Det at manden, som hilste havde en lægejakke på, gjorde ham rædselslagen.. Men af en eller anden grund ikke utryk nok til at han løber væk?
Han ved ikke selv hvorfor.. men skønt han er rædselsagen for denne fremmede, så føler han øjeblikkeligt en smule tryghed..?

[Dr. Mingele]

"Hovsa.." han missede let med øjnene.. lagde hovedet på skrå og rystede opgivende over Xauru..
"Ah.. kom du noget til?.. du slog vidst hovedet hårdt.."
Mingele satte sig ned på hug og studerede Xauru's bevægelser, øjne, ører.. og generelt bare det hele ved den lille skabning..
Dog forsat Mingeles smil ikke..

Hnm.. interessant..
"Du skal ikke være bange.." og hurtigt skiftede han emne..
-"Bor du her?" spurgte han så med et smil..

[Xauru]

Xaurus ben ryster.. men da manden sætter sig på hug, glider han ned at sidde med benene op til sig inde i hjørnet.. hænderne klemmende om baghovedet, og blikket rettet ned på sine sko - hvor den ene i øvrigt mangler.. af og til under hans forvandlinger, mister han tøj, som så bare pludseligt kan dukke op igen ved en tilbageforvandling.. men det kan også blive væk for evigt..
Som et lille svar, ryster han på hovedet.. nej, her bor han ikke.. - han bor ingen steder..
"nnh..." en lille rysten på hovedet med en ubehaget lyd

[Dr. Mingele]

"Hmn.." han smilte let..
"Fryser du?" spurgte han igen, men venligt.. ikke overdrevet venligt.. bare som et normalt menneske ville spørge om.. han havde ingen ond aura over sig.. man kunne ikke engang fornemme det..

"Træk vejret stille og roligt okay?" han smilte venligt og lagde hovedet på skrå.. ( det smil --> ^_^ ) -"Det nytter ikke at hidse sig sådan op.." han foldede hænderne.. men sad stadig på hug..
"Hvis du ikke bor her.. hvor kommer du så fra?" spurgte han nysgerrigt.

[Xauru]

Xauru ryster endnu engang på hovedet på den der febrilske måde.. nej, han frøs ikke.. det var egentlig temmelig varmt, så langt han har løbet.
Af en eller anden underlig grund, forsøger Xauru at få slappet lidt af, i stedet for at fare sådan op - altså som manden bad ham om..
"nnh.." han ryster svagt på hovedet, til hvor han kommer fra.. han ved det jo knapt nok selv.
".. et sted de har brændt ned.. langt væk.." kommer det bare til at lyde halvlavt fra ham..
han knuger øjnene i.. stadig med ansigtet rettet nedad.. han virker som en meget lille klump ved siden af Pandora.. på den måde han sidder og krummer sig på

[Dr. Mingele]

"Åh.. det lyder ubehageligt.. så har du jo ingen steder.." sagde han chokeret.. med en smule undren i stemmen..
Hnm.. han ser speciel ud.. måske.. tænkte han.. men kom ikke længere..

Mingele betragtede det lille "dyr"..
"Ikke krumme dig sådan sammen.. du får bare ondt i maven tilsidst.." han smilte venligt igen..

[Xauru]

"Ikke.. sådan.. rigtigt.." lyder det fra ham.. stadig med den der chokerethed i stemmen.. men meget lav tone han snakker i..
Egentlig.. så har Kuh jo bestemt sig for at eje ham.. men han er stukket af derfra, og eftersom han ikke vil tilbage, fortæller han ikke noget om det..
Han lukker øjnene i da Pandora beder ham om ikke at krumme sig.. tårerne triller ned af kinderne nu... og mange af dem.. små uhørlige hulk dannes, så det giver små ryst i hans krop.. Xauru havde ellers bestemt sig for ikke at græde foran andre.. Men der var bare ikke noget at gøre nu.. måden som manden talte på.. den var jo nok.. det får det hele til at føles så tomt.. Han virker jo så meget som Xaurus afdøde far.. Og det gør ondt.. virkelig ondt..

[Dr. Mingele]

Mingele hævede hovedet en smule.. og så overrasket på ham..
Han græder?
"Jamen hvorfor græder du dog?" spurgte han bekymret.. han var lige ved at række hånden frem.. men gjorde det ikke.. han stoppede sig selv i det, fordi han kom til at tænke på hvor sky denne dreng virkede.. så det ville nok ikke fungere godt.. at røre ved det lille kræ..

"Hvad er der galt..? hvad tænker du på?" spurgte han bekymret.. stadig med et lille smil..

[Xauru]

Xauru svarer ikke.. Han ryster bare på hovedet.. han er ikke selv klar over hvorfor han har det sådan.. og de få ting han ved, dem bryder han sig ikke om at tænke på.... bestemt ikke..
Han lægger sine hænder op mod øverste del af ansigtet, for at dække de brune øjne til.
"nnh.." igen bare den samme lyd med et hovedryst.. Xauru vil helst ikke indvige andre i hvordan han går og har det.. hvis det er muligt, vil han holde den slags ting for sig selv.. skønt denne mand virker så venlig

[Dr. Mingele]

"Hvis du ikke har lyst til at fortælle det.. er det også iorden." han smilte venligt..
Mingele virkede bekymret.. han kiggede forsat på den lille skabning..
"Men hvis du vil.. må du gerne fortælle mig det.. hvis du har brug for det.."
Han sad forsat på hug..

[Xauru]

Xauru ryster atter på hovedet.
"Den.. slags.. holder jeg inde for mig selv.." lyder det lavt fra ham.. ganske lavt - præcis som han altid taler.
Han forsøger at få tørret øjnene.. Det føltes pinligt sådan at græde overfor ham..
"Jeg.. beklager.. må gå nu.." han forsøger stadig at gnide øjnene.. - han må være på farten hele tiden.. Med et udseende som hans, er han meget opsigtsvækkende.. - så hvis Kuh har sat en efterlysning i gang, vil der ikke gå længe før Xauru så vil blive fundet

[Dr. Mingele]

"Det er helt iorden.." han nikkede let..
han taler lavt.. konstaterede han..

"Gå? hvorfor det?" spurgte han venligt..
Drengen her virkede meget travl.. hvorfor mon det?

[Xauru]

"Der er en jeg forsøger at undgå.. Hvis jeg bliver her, finder han mig.." - en kort forklaring.. stadig med rystende stemme, som oven i det er meget afdæmpet..
Han får tørret øjnene nogenlunde, inden han flytter hænderne.. han sørger for ikke at se op et eneste sekund.. Bange for at møde hans blik.. - bange for at få øjnkontakt med nogen i det hele taget..
Gennem tiden har Xauru aldrig brudt sig om at se folk i øjnene.. Mange har fundet det provokerende, men mange har også fundet det underdanigt på en eller anden høflig måde...
så det er jo alt efter hvordan folk tolker det

[Dr. Mingele]

"Vil han dig ondt?" spurgte han bekymret..
Ingen skal stjæle ham her.. tænkte han konstaterende..
-"Hvis du vil.. kan jeg skjule dig.. og sætte dig afsted på et tog.. så han ikke finder dig.." foreslog han, igen med et venligt smil..

Det var ærgeligt at Xauru ikke ville se ham i øjnene.. men forhåbentligt kom det efterhånden.. håbede han..

[Xauru]

Xauru vidste ikke helt hvad han skulle svare til det.
".. Det.. ved jeg ikke" han rystede så bare på hovedet.. stadig usikker med den lille rystende stemme.
Xauru slår blikket op.. misser med øjnene.. - han ser ham dog ikke i øjnene.. men blikket rettet mod Pandoras underansigt.
"Ville du gøre det for mig?" lyder det dæmpet, men forundret - stadig en smule grødet i stemmen og tonen.. men ikke så meget som før..
.. Så kunne jeg komme langt væk? tænker han.. overvejer mulighederne.. - uden at tænke på faren han udsætter sig selv for ved at gå med en fremmed..

[Dr. Mingele]

"Ja da.." smilte han venligt..
Hnm.. han går med.. det gjorde ham godt tilfreds..
-"Så kom.." han rejste sig op, og børstede snavsen af sin hvide jakke..

"Skal du hjælpes op? eller klarer du det selv?" spurgte han igen, med et venligt smil.

[Xauru]

Xauru kommer selv på benene..
De tynde ben ryster en smule under ham, mens han børster buksebenene af.. bukseben som når ned til midt på skindebenet, hvor bunden så er revet af - guderne må vide hvorfor.. men bunden er væk.. ligesom den ene sko..
Hans hale slår et blødt sving bag ham, nærmest for at børste bagsiden af ham ren..
Xauru gør et lille buk, med meget bøjet nakke..
".. Mange.. tak for din venlighed.." lyder det stille fra ham.. nærmest uhørlig

[Dr. Mingele]

"Det var da så lidt.. " han smilte venligt..
Mingele rettede på et hår der sad forkert.. hvorefter han så kløede sin nakke..
han så venligt ned på Xauru.. og begyndte så at gå fra stedet..
-han forventede at Xauru selv fulgte efter.. men kiggede sig over skulderen for lige at tjekke op på det..

"Kom så.." sagde han venligt..
De gik sammen fra stedet..

//slut