Inde på kontoret

[Dr. Mingele]

Mingele førte Xauru ind ad bagindgangen.. sådan så det lille kræ ikke ville fatte mistanke.. han førte ham ned af nogle gange.. men rørte ham ikke endnu..
"Det er denne vej." han talte lavt, men roligt.
Mingeles ansigt var rettet lige ud.. så han ikke faldt, eller gik ind i noget, han forventede at Xauru fulgte med.. nu hvor han tænkte over det.. havde han ikke fået det lille kræs navn at vide endnu..
"Hvad hedder du egentlig?" spurgte han venligt og smilte.. men kiggede ikke på Xauru.. han gik forsat..

Gangen var mørk.. men nede på gulvet langs væggen var der neon kæder der fulgte.. så det lyste svagt op..

[Xauru]

Xauru følger ganske rigtigt med.. men han holder en god afstand.. ca 2-3 meter bagved..
han har ingen problemer med at se i mørket.. han har trods alt en smule nattesyn på grund af sine gener.. dog skal der være en smule lys til stede, bare så hans syn kan koncentere sig.. fuldkommen mørke, er han lige så blind i som alle andre..
Han har ikke sagt noget på vejen herhen, med mindre han blev spurgt.. og selv da ville svaret så have været kort og præcist - og meget afdæmpet.
Hans blik er rettet nedad i gulvet foran ham, så han ikke falder..
han ser stille op da der bliver talt om.. hans blik møder dog kun Pandoras ryg..
"Xauru.." svarer han stilfærdigt.. Han spørger ikke tilbage, for han vil ikke virke uhøflig på nogen tænkelig måde

[Dr. Mingele]

"Xauru.." gentog han.. udtalte ordene punktligt og perfekt..
-"Ja så." han lød konstaterende.. tænksom.
Xauru.. hnm..

Mingele var ligeglad med om Xauru gik så langt bagud.. så længe han bare fulgte med..
"Mit navn er Pandora.. " smilte han let..
Han puttede hænderne i lommerne.. kiggede på gangen der forsatte.. så nåede de hen til døren ind til kontoret..
"Så er vi her.." han smilte let..

Mingele gik ind ad døren.. og ventede på at Xauru gik ind.

[Xauru]

Xauru standser op.. han har aldrig hørt fornavnet på den grusomme mand, som går foran ham.. så han genkender det ikke..
Han nikker blot i stilhed, og da døren ind til kontoret bliver åbnet, går han langsomt ind, med hænderne vridende oppe foran brystkassen, ørerne lagt ned, lidt tilbage mens han ser usikkert rundt..
... Her er lidt dunkelt.. tænker han usikkert..
ud over den dunkle belysning, var der ikke noget særligt over kontoret.. i ald fald ikke lige til at fange med det blotte øje.. Et skrivebord, med en kontorstol placeret bagved, så hvis man sidder bagved med ryggen mod muren.. på væggene hænger forskellige billeder, af forskellige personer på vægen.. det er ikke til at udpeje, hvem de er.
Der står også et protokold skab, hvor man kan have diverse papire i, foldere og alt den slags, som kan trækkes ud i rimelig lange skuffer.. På bordet er der en bærbar computer.. fin i størelsen med en god skærm - skarpt billede.. lyset fra dens skærm er det eneste der lyser op i rummet, sammen med den karkelakfælde der står lidt gemt i det ene hjørne, med et forvrænget grønligt lys.. Ikke unormalt at se den slags fælder, eftersom karkelakker jo stort set er det eneste skadedyr man har nu om dage.. i det ene hjørne står en form for sofa, ud for den, står et sofabord, og overfor igen, to lænestole.. - det kan så trækkes ned i gulvet via en knap på væggen ikke langt fra døren de er gået ind af - som for øvrigt er af rustfrit stål og kan skydes til og fra med en zwush lyd, bare ved et enkelt tryk på en knap på døren.

[Dr. Mingele]

Mingele knipsede én gang og rummet blev straks mere lyst op.
han smilte venligt til Xauru da han vendte sig om, og døren lukkede sig bag den lille..
Mon han er mere tryg nu..? han så tænksom ud..
- lad os se hans.. reaktioner.. og hans væremåde..

Mingele satte sig ned i lænestolen.. ved siden af sofaen..
"Tag plads." han nikkede mod sofaen.

[Xauru]

det giver et let gib i Xaurus krop, da lyset tændes.. men han falder mere til ro..
Hans blik rettes ned i gulvet endnu engang.. holdes der..
Han lystre dog da Mingele beder ham tage plads i sofa'en overfor ham.. rank op og ned, uden at læne sig tilbage sætter han sig.. og langsomt, meget forsigtigt.. han vil ikke risikere at ødelægge noget..
Han forstår dog ikke helt hvorfor han skulle med indenfor..? Ville denne mand ikke bare finde et tog for ham?

[Dr. Mingele]

Mingele betragtede den lille dreng med dyre-ørerne.. og halen..
han smilte venligt.. (-- > ^_^ ) og var generelt meget rolig.
"Hnm.. Hvad kan du godt lide at spise?" spurgte han stille..
Mingele ville prøve at finde ud af om denne skabning, spiste det samme som androiderne gjorde.. og i så fald om han overhovedet spiste noget..

Gad vide hvordan hans følelses central virker.. idet mindste kan han ikke mærke smerte.. en indbildning .. men sådan troede Mingele at det var.. han vidste ikke at andre kunne føle smerte.. for han kunne jo ikke..

[Xauru]

Xauru sidder stille.. nærmest som var han udstoppet..
Han ser dog lidt op, da derbliver stillet et spørgsmål.. men ikke længere op end til bordet foran sig..
".. uhen... Det.. ved jeg ikke.. mange ting.. tror jeg.." lyder det dæmpet fra ham, inden han ser til siden.. jo, hvad kan han lide at spise? han ved det ikke rigtig.. han er temmelig kræsen jo, men alligevel er der mange ting han godt kan lide.
Xauru fatter ingen mistanke. Han tror jo bare at Mingele vil være venlig, og give ham mad inden han skal på sin rejse videre..

[Dr. Mingele]

"Du spiser vel det samme som os ikke?" spurgte han med et venligt smil, og foldede hænderne..
Mingele lænede sig godt til rette og kiggede studerende på den lille skabning.. han virkede skrøblig.. han skulle ihvertfald være omhyggelig og forsigtig med ham her.. han håbede på at Xauru ville overleve det her..
"Hvor gammel er du?" spurgte han og smilte roligt..
Alderen kunne være ligemeget.. men han spurgte om det.. bare for at få det til at virke som en normal samtale..

[Xauru]

Han vrider fingrene lidt på sine lår.
".. Det kommer an på hvem os er.." lyder det stille fra ham.. meget tilbageholdt.. han er ikke sikker på om Pandora er et menneske eller en androide.. han skyder på en androide, eftersom han har adgang ind til sådan et stort sted som her.
"Men.. bare mad.. som de fleste andre ja.." hans hale svinger ind foran, så den ligger hen over hænderne.
Xaurus ører lægger sig lidt tilbage af, men vender hulerne ud ad, væk fra hovedet.
".. 16... Hvorfor vil du vide alt det?" der lyder en anelse mistænkelighed i stemmen, og at dømme efter ørerne, er han på vagt nu.. Han ser dog stadig ikke op et eneste sekund

[Dr. Mingele]

Mingele smilte blot venligt.. han svarede ikke på Xaurus undre spørgsmål.. omkring det med hvad "os" var.. for han svarede jo på det Mingele ville høre alligevel..
han nikkede let.
"Javel ja.." han lagde hovedet på skrå, og smilte forsat.. det samme smil som han havde gjort i langtid.. det havde ikke rigtig ændret sig..

"Hvorfor? bare for at have noget at snakke om, ikke andet.." han klukkede muntert.. men kun kort.. hvorefter han så bare så rolig ud igen.. afslappet.

[Xauru]

Xauru krummer tæerne en smule.. den ene fod er også blevet en smule kold efterhånden.
".. ah.." han nikkede bare let, med blikket slået ud til siden.. i takt med at mistænksomheden bliver afværget, vender ørernes huler sig nedad igen, og ørerne slapper mere af så de ikke sådan står bagud..
Han ved ikke hvad han skal sige.. Han regner med at der må være en grund til at Mingele tog ham hertil, inden han skulle sættes på et tog..
.. Hvor er jeg egentlig.. han retter nu blikket op fra sofaen.. lader de dybbrune øjne glide flygtigt rundt i rummet, for at tage det hele lidt i øjesyn..

[Dr. Mingele]

Mingele sad lidt i noget tid.. selv uden at sige noget..
men han smilte stadig, og sad helt roligt.. hænderne var forsat foldet..
okay.. et roligt og nysgerrigt væsen.. eller observerende væsen.. konstaterede han i sine tanker..

Mingele rejste sig..
"Kom.." han smilte let..
-"Lad os komme til toget.. - denne vej.." han nikkede ham hen mod en dør..
Hvor Mingele så gik igennem.. og han forventede at Xauru fulgte efter..

//emneskift

[Xauru]

Xauru rejser sig op.. Han undre sig stadig en smule over hvad de skulle herind for først.. men han spørger ikke ind til det..
Han følger efter Mingele i tavshed, og med sænket blik..

//emneskift