Alis Gibson

[alis]

Fulde Navn: Alis Gibson
Kælenavn: -
Alder: 14 år
Fødselsdag: 4. juli
Køn: Pige
Race: Formskifter
Erhverv/Job/Stilling: Fange i koncentrationslejeren

Udseende
Højde: 1,53 m
Vægt: 38 kg
Hår: Alis’ hår er rødt med mange forskellige nuancer i. Det er forholdsvis kort, og er klippet skævt så det er længere forrest end det er bag på. Hun er forskellige længder i det, en gang i mellem er der en længere tot hår, men det er dog værst foran hvor en tot hår til hendes venstre side med vilje er klippet så det næsten når hendes skulder. Resten af håret er kun lige så kort at det ved hendes øre dækker disse. Hendes pande hår er klippet så det ikke går ned i øjnene, men der er alligevel nogle totter i mellem der ned foran øjnene på hende. Dette er hendes naturlige hår, men også det hår hun oftest er i skikkelse med.
Øjne: Hendes øjne er matte blå i farven og blikket er tomt og dødt. De dage hvor humøret går højest kan der ses en lille glød i dem, men denne glød bliver let overskygget af den matte farve hendes øjne naturligt har. Disse øjne er noget af det første hun ændre på når hun har energi til at skifte form, da hun selv hader denne matte farve de har.
Krop: Hendes krop bærer præg af at havde været i koncentrationslejeren længe, den er mager og der er ikke meget kød på hende efter hånden. Hun er spinkel af bygning og er i det hele taget ikke særlig stort på nogen måde. Hendes ansigtstræk er spidse og markerede, men selv med de næsten ikke eksisterende rosenkinder hun normalt har, har hun stadig smilehuller så snart hun former sine læber i noget der bare ligner et smil. Hendes læber er temmelig fyldige, i hvert fald i forhold til resten af hende.
Tøj: Hun går i det tøj hun havde på da hun først kom til lejeren, hvilket er en stribet pyjamas, der er meget for stor, grundet hendes forældres spare instinkt. Stoffet er groft og slidstærkt, men der er trods dette adskillige huller hist og her.
Evt. ar: Hendes ar er utallige og grundende variere hele tiden, så hun er holdt op med at holde styr på dem. Det mest sete ar hun har, er et tværsnit hen over halsen på hende. Arret er rettet ned ad og går fra lige under hendes øre til den anden side af hendes stemmebånd.
Kendetegn: Arret ved halsen er nok det bedste kendetegn, men der ud over er det nummer hun har fået ’tatoveret’ på indersiden af hendes højre håndled, en rigtig god måde at kende hende på, da dette nummer ikke forsvinder når hun skifter form. Ud over dette nummer er et kendetegn også hendes horn, der starter et lille stykke over hendes øre. Disse horn er ganske små og stikker kun lige op over hendes hår. Spidsen af dem er afrundede og farven er lysebrun med et svagt strejf af mat blå.

Baggrund
Historie: Alis voksede op på landet sammen med sin mor og far. Livet var roligt og alting gik stille og roligt, hun havde ikke alt hvad hun kunne bede om, men dette skyldes dog mest hendes mor og far der begge delte en livsfilosofi, der hed; ”hvor man kan spare, bør man spare”. Alis er nok den af alle der bedst ved hvor meget man kan spare væk. Huset de levede i var lille, bestod af fire rum alt i alt, fordelt i to etager. På nederste etage var køkkenet og stuen, i stuen gik en smal trappe op til soveværelset hvorfra der var en dør indtil et badeværelse. I dette lille soveværelse sov de tre, og senere hen fire, medlemmer af familien. En tæt beplantet have, som ingen holdt så den til sidst blev et med den skov det lå op til huset, var den sidste grund til at Alis ser tilbage på sin barndom en fantastisk tid. Denne have blev hende og hendes bror ynglings opholdssted. De ville lege fanger, gemmer, soldater og hvilke andre lage de ellers kunne finde på. Nogen gange udviklede legen sid så de endte med at lege i skoven, som ellers var forbudt område for dem. En dag legede hende og hendes lillebror i haven mens hendes forældre havde en ven på besøg, solen skinnede og de grinte og legede sig ind i skoven, uden selv at bemærke det. Hen af frokost tid kaldte deres mor på dem, og de skyndte sig tilbage til huset. Vennen var stadig på besøg, en sjov mand som de to børn begge nød at høre historier fra, så det var klart at de efter frokost satte sig for at høre en af de mange eventyrlige historier han kunne fortælle. Middag blev til aften, og aften blev til sen aften, inden det gik op for nogen af dem var klokken var blevet. Alis og hendes lillebror sagde farvel til manden, inden de blev sendt op for at gøre sig klar til at sove. På det lille badeværelse stod nu bror og søster og kæmpede om pladsen ved håndvasken i deres for store nattøj, som deres mor havde fået billigt i en stor størrelse, så der var plads til at de kunne vokse. Alis holdt sin lillebror væk fra vasken med en hånd mens hun spyttede ud. Han lagde tandbørsten på kanten af vasken, tog fat med begge hænder om hendes arm, holdt den nede, kom fri fra hendes greb og spyttede ud i håndvasken hen over hendes arm. Hun trak armen til sig, flyttede sig med væmmelse, inden hun råbte til sin mor at hendes lille bror havde spyttet på hende. Til sit forsvar råbte hendes lille bror tilbage og et mindre skænderi opstod på badeværelset. Et par tunge trin på trappen fik dem begge til at holde mund, de kendte dem, men ikke fra deres forældre. Forsigtigt åbnede de døren på klem og fik øje på deres forældres ven, ham der en halvtime forinden var gået. Et andet ansigt dukkede op bag ham, de skyndte sig at lukke døren. Alis så på sin bror, de vidste begge hvad der var sket. Deres forældre havde frygtet det længe, men havde ikke gjort noget ved det. Et blik blev vekslet bror og søster i mellem, så løb de begge mod vinduet, åbnede det og lod sig falde fra vinduet til jorden. Nogle råb fra hoveddøren efter fulgt at tynge skridt i løb fik dem til at komme på benene igen, og løbe om i baghaven. Gennem deres barndoms legeplads, ud i skoven og videre ud gennem den, så hurtigt de kunne. Alis førte an, så sig over skulderen og opdagede at hendes bror var faldet. Hun vendte om, fik ham op af jorden, og fik skubbet ham videre frem foran sig, mens en flok mænd hastigt indhentede dem. Inden hun fik vendt sig og kom op i fart, kunne hun mærke en hånd tage fadt i hendes skulder, den negle borede sig ned i den og holdt hende fast. ”Peter, soldater!” En hånd greb om hendes mund, løftede hende fra jorden, tre mænd havde allerede passeret hende og var efter hendes lille bror, der ikke længere var til at se. Hendes blå øjne så hen over hånden, som hun desperat prøvede at få væk fra sin mund. Hende og hendes bror, Peter, plejede at lege en leg de kaldte soldater. Den gik ud på at forvandle sig spå hurtigt som muligt, den ene ville være den der første an, den der bestemte hvad den anden skulle forvandle sig til, og hvis man så ikke kunne finde ud af det inden et bestemt tidsrum, ville personen have tabt legen. Hun så ud i den mørke skov, hvor mændene havde spredt sig og ledte efter ham, så blev hun vendt om, på vej tilbage til huset hvor hendes forældre uden tvivl allerede var blevet gjort klar til at blive sendt væk. Kun hendes fantasi satte grænsen for de rædsler hun kunne forestille sig, men lige nu ventede hun med frygt på om hendes lille bror var sluppet væk. Næsten inde i haven kom det så, et råb der gav genklang gennem skoven, han var fundet. Et koldt latter lød bag hende og fik hendes nakkehår til at rejse sig. I en bil kunne hun se sine forældre, de rørte sig ikke, lå livløse på gulvet. Hendes øjne flakkede rådvilde fra sted til sted, hun ville ikke kunne forvandle sig nu, hun kunne ikke engang koncentrerer sig om at få hendes små horn til at forblive væk. Manden der holdt fast i hende kastede hende ind i bilen, hendes hoved ramte gulvet hårdt, døren blev lukket. Hendes blik begyndte at sortne som hun prøvede at komme op på benene igen. Døren blev åbnet hendes lille bror kom flyvende ind gennem døren, ramte hende og alting forsvandt.

En råben vækkede hende, en stor mand råbte til hende, ville have hende ud af bilen og ind i en anden. For langsomt kom hun på benene, han trak i hendes ankel, så hun gled ud af bilen og ned på et fast underlag. Han tog om hendes hals, holdt hende i et fast greb før han kastede hende væk mod en anden bil der var fyldt med andre børn. Alting sejlede for hende, end af børnene i bilen stak en hånd frem mod hende, fik fadt i hendes arm, og trak hende op i bilen, så manden ikke skulle blive mere voldelig end han allerede var. Hun satte sig ved siden af drengen, så mod bilen hun kom fra, den var tom. Hun så sig omkring, hendes bror var ikke blandt dem i hendes bil. Så blev bagklappen til bilen lukket, og alting blev igen helt sort. Hun lukkede øjnene, drengen ved siden af hende ruskede i hendes skulder så hun åbnede dem igen. ”Du skal holde dig vågen, det er farligt at sove fra tingene!” Han stemme var bestemt, moden. Han var uden tvivl ældre end hende. Hun prøvede at se rundt på de andre børn, men fandt ingen ansigter hun kunne skille fra mørket. Hun kunne mærke den kolde bagklap ind mod hendes arm, og drengen ved siden af hendes sad og maste hende, men så igen, hvad andet kunne man forvente af sig liv her fra?
Uden at vide hvor længe hun havde kørt, stoppede bilen pludselig. Bagklappen gik op og lyset blindede hende for et øjeblik. En kvindelig stemme kunne høres, kommanderende over for de andre, så genvandt hun sit syn og kunne se en sortklædt kvinde, hendes ord forstod hun ikke, selv om hun kendte sproget, det var det samme som det hun selv talte, men ordene blev fremmede for hendes øre. En mand dukkede op, råbte af dem, og hun skyndte sig ud af bilen, kun fordi drengen ved siden af hendes skubbede hende ud. Manden greb fadt i hendes arm, en mærkelig dims brændte hende på håndledet og efterlod nogle sorte tal. Han skubbede hende videre, hendes arme blev samlet, sad nu fast på hinanden, så hun ikke kunne skille dem ad. Hun så ikke engang ned for at se hvad der var sket, blev bare skubbet videre. Slavisk fulgte hun de skub hun hele tiden fik, hver gang hun gik for langsomt blev der trukket i hende, om der skete mere end det ville hun ikke bemærke det, men noget måtte der være sket, for da hun endelig blev skubbet ned på et underlag og hendes håndlåse forsvandt, kunne hun mærke en brændende smerte fra hver del af hendes krop…

3 år er nu gået, hendes venner er forsvundet en efter en, nye venner er kommet til, men aldrig nogle hun kendte på forhånd. Hun holdt op med at tænke på sin familie for lang tid siden, og prøver nu bare at overleve og nogle gange også at finde det gode i tingene, selv om det er en umulig opgave at give sig selv. For tiden er vagterne begyndt at se på hende med nye øjne, og hun er bange for at der snart vil ske noget meget slemt. Rygterne siger at børnene bliver brugt til forsøg hvor de dør, og hun er bange for at det også snart vil blive hendes skæbne.

Levested: Crafters Place - koncentrationslejeren
Familie: Hun har haft en mor, en far og en lillebror, men om de stadig lever har hun ingen anelse om. Hun nager dog ingen forventninger om at de stadig skulle trække vejret.

Personlighed
Talenter: Alis kan forvandle sig, og er faktisk rigtig god til det. Hun gør det hurtigt og kan holde en forvandling meget længe. Desværre kan hun ikke når hun ikke har det godt rent psykisk, og er ikke altid helt hurtig til at forvandle sig til det rigtige. Andre talenter er hendes sangstemme, hun har aldrig brugt den meget og kender ikke mange sange, men hun nynner ofte og selv her kan hendes gode sangstemme høres. Hun er forholdsvis god til at se det gode i tingene og være optimistisk, og så tænker hun altid på andre før sig selv. I lejeren har hun dog lært at tænke på sig indtil hun er sikret overlevelse, men hvis der er nogen der ikke har fået mad, giver hun altid halvdelen af sin egen mad til dem.
Interesser: Hun har ingen ud over sin overlevelse. Men engang havde hun den interesse at lege og forvandle sig, til dels også at bage, men kun nogle dage. Nu er hendes interesse forsvundet og blevet ligegyldigheder.
Personlighed: Alis har altid hjulpet der hvor hun kunne og er en meget optimistisk person. Hun kan næsten altid finde den lyse side i den situation hun er i, og vil altid prøve at forklare den for andre der ikke kan, så de også kan se den. Hun er meget følsom og kan ikke klare at andre mennesker græder. Hun er ikke særlig stærk og vil for alt i verden undgå at gøre andre kede af det eller bringe andre i en farlig situation, også selv om det så bringer hende selv i en farlig situation, men når det er sagt skal det også siges at hun er en kæmpe kylling. Hun bliver meget hurtigt bange og vil aldrig selv slå igen af frygt for at gøre det hele værre, end det allerede er. Hun laver sjældent modstand, om hun så er enig eller uenig, og vil kun give sin egen mening om noget som helst hvis hun er sikkert på at det er okay at mene det hun mener. Hun laver hun modstand hvis det gøres ved at give hende selv skylden, så hun bare skal sige at det var hende der gjorde det, men gør det kun hvis hun er nogen lunde over bevist om at den hun forsvare så ikke kommer til skade alligevel.


Andet: -