Det hvide forår..

[miles]

Boligkvarteret var en massiv gruppe af byggekomplekser, der stod side om side og dannede en labyrint af mindre veje mellem sig. I starten var disse så veje overskuelige, struktureret og lige, men inde i midten hvor de lidt ældre blokke lå, var vejene ikke længere lige og overblikket forsvandt hurtigt for dem der ikke kendte de næsten ens bygninger. For Miles, var det ikke overskueligheden der var problemet, i hvert fald ikke med henlik på at komme ud af kvarteret igen, det var mere det med at finde rundt. Den logik der lå bag byggeriet, var ikke en hun kunne forstå og hver gang hun troede at hun havde fundet ud af hvor nummerrækken fortsatte, var det hel forkert. Frustreret så hun ned på den lille lap papir hun havde i hånden. Den var blevet krøllet sammen adskillige gangen, så den adresse der stod på sedlen, var ikke længere til at tyde, den eneste grund til at hun stadig så ned på papiret, var vel fordi hun håbede på at det ville give hende svaret på hvilken vej hun skulle gå. Ud fra en af de ældste bygninger, stod hun nu og så ned af den vej hun kom fra.
"6782!" Hendes mumlen gjorde det næsten umuligt at tyde hvad hun havde sagt. Hun så op på bygningen; 6182. Hendes hånd maste papiret ned i lommen på hendes sorte frakke, idet hun vendte sig om mod vejen bag hende. Det lange sorte hår hang i den svage vind og fangede de små hvide flager af sne der faldt ned mellem de høje byggerier omkring hende. Kort overvejede hun om hun havde set de huse før, men i hendes øjne lignede de alle hinanden, og den vej var vel lige så god som den hun kom fra. Et svagt suk satte igang i hendes krop og hun bevægede sig med rolige skridt hen mod en anden bygning, for at se om det måske var den rette vej.

[Mink]

Mink var lige så rundt på gulvet, som Miles var. selvom han havde gået lon moore's veje rundt adskillige gange, så fangede altid sig selv i at gå den forkerte vej, eller at fare vild.
Han stoppede op og kløede sig i nakken. hans Furry-ører sad klædeligt på ham, og lignede også lidt at det var hans hår der sad på denne måde, men det tog han sig ikke af.

I dag, havde han en lang sort frakke på, en hvid halv åbenstående skjorter, og sorte bukser med lyserøde striber på ad benene..
I sin forvirrelse, fangede han noget sort hår i øjenkrogen..
Hn? .. han vendte sig om mod skikkelsen.. og smilte så langt.
"En kvinde.." mumlede han.

Mink nærmede sig skønheden, og så på hendes nakke.. håret.. kroppen, ja det hele.
"Undskyld mig frøken!" sagde han ind charmerende.

[miles]

Miles var nået så langt hen at hun kunne se nummeret på bygningen, og hendes skuldre faldt opgivende sammen. Hun skulle lige til at forbande det hele til helved, da en stemme lød bag hende. Overrasket vente hun sig halvt om. En fyr stod foran hende og smilte, selv lagde hendes læber ikke engang and til et smil. I stedet havde hendes øjne fået et spørgende udtryk, mens de hurtigt vurderede ham. Han så ud som om han heller ikke kunne finde rundt, men det var selvfølgelig ikke sikkert at det var det. Nu fulgte resten af hendes krop med, så hun stod med fronten mod fyren. Hun antog at dte var ham der havde talt, hun kunne i hvert fald ikke lige se nogle andre bud på hvem der skulle havde gjort det, hvis ikke var ham.
Hendes hænder bevægede sig op til kragen på hendes lukkede frakke, og rettede på den så vinden ikke kunne komme ind ved hendes nakke.
"Ja?"
Hendes stemme var blød og imødekommende uden egentlig at være venlig eller kærlig. Den passede ikke særlig godt til hendes kropssprog eller hendes øjne, der mere var koldt end noget andet.

[Mink]

"Jeg kan se at du er faret vild?" sagde han konstaterende, og smilte svagt.
så.. Han smilte charmerende..
"Det er jeg også.. - måske kan vi hjælpes ad?" spurgte han venligt..
Puuh.. hun virker lidt sur.. så er det bare med at skrue charmen på..

Mink rømmede sig let, og tog sig selv i at stirre, forskellige steder, som nok ikke var de klogeste steder at stirre.

[miles]

Hendes blik var overvejende og blev smalle da hun bemærkede at hans blik var lidt lavere end det burde være. Venstre arm blev løftet, højre arm flernede ærmet, så hun kunne se på det sølvur de sad på hendes håndled. Ikke fordi hun havde travlt, hun skulle først være der næste dag, så hendes arme faldt blodt ned igen langs hendes side.
"Nogen ide om hvor blok 6782 ligger henne?"
Hendes blik var blevet lidt mere mild i det, men det undersøgte fyrens hår yderligere. Der var noget mærkeligt over hans hår, men hun kunne ikke lige sætte fingeren på hvad det var. Hendes blik fandt hans øjne i et forsøg på at gennemskue hvad han ville hende. At han havde kontaktet hende alene af den grund at han ville have hjælp til at finde rundt, var i hendes øjne meget lille. Men så igen, han virkede ikke som en der kunne blive en trusel mod hende. hendes ene hånd havde fundet vej ned i hendes lomme, mens den anden var på vej dertil. Helt varmt var det jo ikke, men heller ikke koldt, vinden var bare kølig.

[Mink]

Mink smilte, og afventede bare et svar fra hende.
Han rettede på sit tøj, og lukkede en knap i sin halvt åbentstående skjorte.
"Blok 6782?" gentog han, og lød tænktsomt.

"Måske." han smilte let.
-"Det burde ligge nogle veje herfra.." han trak på skuldrene. "Men jeg er dog ikke helt sikker på hvor det ligger.." Alligevel smilte han.

"Vi kan jo altid hjælpes ad.."
Mink havde fuldstændigt skudt ud af hovedet at én forkert ting, ville være at blive sendt til koncetrations lejren, og.. han havde også skudt ud af hovedet.. at Miles var en androide.

[miles]

Hun vente blikket mod de to veje der gik i hver sin retning, og så tilbage mod fyren.
"Hvilke retning?"
Hendes blik blev ved med at vende tilbage til hans hår, der bare ikke var rigtigt i hendes øjne. Frisuren så ikke mærkelig ud, men der var lige som noget galt ved ørerne. Med ét kom en klarhed til syne i hendes blik. Som om noget lige var gået op for hende. *Ørerne. Det er ørerne, der er galt.* I den vinkle hun stod i kunne hun ikke se om han havde menneskeøre eller om han ikke havde, så hun tiltede hovedet let på skrå for bedre at kunne se siden af hans hoved. At tage afsted i fridagene og komme hjem med en ny fange til koncentrationslejeren, ville da ikke være helt dårligt for hende, selvfølgelig ville der blive krævet en forklaring på hvad hun havde foretaget sig i sin 'weekend', men ikke noget der ikke kunne ordnes.

[Mink]

Mink kiggede mod de to retninger.
"Ah.. dén vej, skyder jeg på." han smilte, og pegede, som hvis han holdte en pistol.
Han havde ikke lagt mærke til at kvinden undersøgte ham.. eller nærmest studerede ham på afstand.
Men så kiggede Mink bare på hende med et stort kækt smil.
"Skal vi gå?" spurgte han venligt.

"Forresten, mit navn er Mink." han blinkede til hende, "hvad er dit?"

[miles]

Han bevægelse gjorde at hun ikke kunne se det tydeligt, og hun opgav for nu at se nærmere på sagen. I stedet vente hun sig mod den retning han havde skudt på. Da han fortalte sit navn, kiggede hun stadig ned af vejen, mens hun tænkte på at hun allerede syntes at have været der.
"Miles."
Hun så tilbage på ham, og begyndte at sætte i bevægelse hen af stigen. Tre børn kom løbende efter hinanden, to løb ventre om hende én højre om, mens de råbte og grinte. Miles kunne ikke beslutte sig om hun syntes de var irreterende eller om de bare var børn, og var stoppet op for at se efter dem, som de nåede Mink. Denne gang løb de alle tre den samme vej rundt om, og løb der efter rundt om et hjørne og forsvandt, men lyden af dem forsvandt ikke lige med det samme. Hun så efter Mink, ventede på at han skulle komme med.
"Hvad leder du egentlig efter Mink?"
Han havde jo sagt at han var faret vild, så noget måte han lede efter.

[Mink]

"Miles, pænt navn." komplimenterede han hende.
Han kløede sig i nakken, og begyndte selv at gå.. han betragtede de små børn der kom løbende, og lige så hurtigt forsvandt igen.. de betød intet for ham.. han var lidt ligeglad med om de var der, så længe de ikke forstyrrede.
Han stoppede op da Miles gjorde, og han noterede at hun betragtede, eller holdt øje med de små børn.. men det kommenterede han ikke.

"Leder efter?"
eeeh... han sank en klump..
"Ja.. det .. en café.." han nikkede let, og rømmede sig.

[miles]

Hun så tvivlende på ham.
"En café?"
Hun begyndte langsomt at gå videre, mens hun fulgte ham. Selv havde hun opgivet at gætte hvilken logik der lå bag ved systemet, men hvis han kunne gennemskue det, så var det jo fint nok. I mellemtidigen tvivlede hun på at der overhoved lå en café i boligblokkende, så hvis han ledte efter en café måtte han da mere lede efter vejen ud, selv om hun ikke regnede med at det var rigtigt. Han havde tøvet lidt for meget til at det kunne være sandt at han ledte efter sådan en, men om det var fordi han ledte efter noget han ikke ville have hun skulle kende til, eller om det var fordi han bare skulle have en undskyldning til at kontakte hende, havde hun ingen andelse om, men hun havde tænkt sig at finde ud af det. På en eller anden måde.

[Mink]

"Mhm.. de har gode.. eh.. Smoothies." Den dårlige undskyldning kom igen, men han syntes selv at han skjulte det ret godt. han smilte blot til hende, og rettede på sine googles ved sin pande.
iih..

"Nå men.. vi forsætter bare ligeud.. og så kommer vi nok dertil." han nikkede let.
Mink, han gik en smule hurtigt, men det var bare sådan han gik normalt. hvis det var kunne han jo altid slå sine sko til affjedring, så han kunne hoppe højt og langt.

Mink betragtede Miles, i al hemmelighed. han sank en klump, og smilte så for sig selv.
"Du har utrolig langt og pænt hår." komplimenterede han hende igen.

[miles]

Miles sørgede for at gå lidt langsommere end ham, i et håb om at han ville kom op ved siden af hende og overhale hende, på den måde ville hun nemt kunne se nærmere på hans hår ved ørerne. Da han sagde at de bare skulle fortsætte lige ud, blev hendes skridt lidt mere målrettede, hvor de før havde været tøvende, fordi hun ikke ville gå forkert i forhold til den vej han mente de skulle gå. Hun skulle til at spørge yderligere ind på hans café affære, da han kommenterede hendes hår. Som refleks kastede hun et blik over skulderen for at se efter hvad han mente, så så hun i stedet mistroisk på ham, men kun få ganske få sekunder, så blev hendes blik mere venligt og hendes læber formede sig i et lille smil.
"Tak."
Hendes kinder fik en ganske svag rosa farve, som dog hurtigt forsvandt igen. Hendes blik vente atter mod vejen, hvor de kom til ednu en bygning, hun aflæste hurtigt nummeret inden hun i en glidende bevægelse flyttede fokus over til Mink.
"Dit hår er nu også ret interessant. Havad har du gjort ved det omkring ørerne?"
Et svagt nik i retning af ham, understregede hvad hun talte om, selv om det mere var refleks end noget andet. Smilet var forsvundet igen, men det var stadig som om det hang i mudvige.

[Mink]

et point til mig! han jublede indeni.. han bemærkede hendes rødmen, han fik hende til at rødme! det var et stort plus fra hans side af..
"Det var da så lidt." han blinkede til hende igen..
Hun smiler sødt.. han smilte selv nu..

Han kom op ved siden af hende.. og skævede undrende til hende..
"Mit hår? det er bare pjusket.." han smilte let..
han lagde dog mærke til spørgsmålet.. "ørerne".. Mink skævede til pigen..
"Ved ørerne?" han tav, og flyttede hurtigt en hånd op til øret..
hvorfor.. spørger hun om det..?
Mink blev usikker nu.. men.. som sagt han var ikke den skarpeste kniv i skuffen.

"Jamen det her er mine ører!" smilte han.. han hev lidt ud i sit furry ører.. og der kunne man også skimte en sølv-ørering. Dum som han var.. havde han lige afsløret sig selv.

[miles]

Hun kunne ikke lade hver med at smile anske let da han sagde at det bare var pjusket, det havd ehun bemærket, da han så begyndte at lægge mærke til at hun havde nævnt hans øre, blev hendes blik lidt mere undersøgende igen, vurderende, afventende. Da så hev ud i et lodent øre og endda også indrømmede at det var hans øre hun havde set, fik hun næsten julelys i øjnene. Han var en furry, det var der ingen tvivl om, spørgsmålet var nu bare om hun skulle satse på at han var så langsom i optrækket at hun faktisk kunne få ham helt ned til stationen indne hun skulle fange ham, eller om hun bare skulle gøre det nu. At skulle slæbe ham med igennem byen var ikke noget hun havde særlig meget lyst til, både fordi hun ikke regnede med at han ville holde mund, og fordi hun ikke syntes han så helt let ud at skulle slæbe bevidstløs gennem byen, ind i et tog, og så igen hele vejen til koncentrationslejeren. Og at lade nogen andre få æren af hendes fangst ville hun da endnu mindre. Hun besluttede sig for at prøve at lokke ham så langt hen af vejen som muligt, og hendes blik blev fylgt med forundrelse. Et smil kom på hendes læber, ikke et ægte et men hun havde øvet sig længe på at få det til at se ægte ud, så det var de færreste der kunne se at det ikke var.
"Fedt. Jeg troede bare at det var noget du havde gjort ved dit hår."
Julelysende i hendes blik var der stadig, og hun tænkte stadig på hvordan hun skulle få ham med sig uden at han opdagede noget.
"Den café du snakkede om.. Jeg kunne godt trænge til at komme ind i varmen. Med mindre du mener at blok 6782 stadig ligger lige om hjørnet."
Hun gjorde et nik med hovedet i retning af den nærmeste opgang der fortalte at de var ved blok nummer 6170.

[Mink]

"Ja.. det ligner de også.." han smilte, og grinte svagt.
Hun var et hyggeligt selvskab.. og han følte sig nærmest slem over at have mistænkt hende.. nu var han jo heller ikke lige typen der fulgte med i hverdagens hurlumhej.. så han kendte måske heller ikke til de personer.. som man burde kende til..

Mink rettede på sin jakke igen.. vinden var jo småkold.. og han lukkede skjorten helt til..
"Jaeh? .. eh.. " han sank en klump.
Møg.. hvorfor lige nu? ..
-"Den ligger længere væk.. end der hvor du skal hen.." fik han så sagt med et skævt smil..

Mink sad i saksen.. bare hun nu glemte alt om caféen.. og hellere ville finde stedet.. som hun ledte efter..
"Såeh.. ja." han smilte nervøst.

//frys

[miles]

Det havde helt sikkert bare været en undskyldning for at skabe kontakt, men det kunne hun godt leve med, han var jo ikke lige frem dårligt selvskab, og at furry var aldrig værst at finde.
"Når okay, det var ærgeligt."
Hendes blik vandrede længere frem for at se husnummeret på den blok. *Slet ingen mening.* Hendes ene hånd gled gennem det sorte hår, roede roligt i det ved hårrøderne får at få det til ikke at ligge flat ned mod hovedbunden. Bevægelsen gjorde at det lange hår bag hende blev mere livligt, indtil hun holdt op og igen stak hånden i lommen. De mange snefnug var smeltet i hendes hår og havde gjort det vådt, så det var blevet noget tungere end tidligere på dagen.
"Bor du her ude?"
Hun vente sig med et let smil mod Mink. Siden han havde sagt at han ledte efter en café, kunne nået tyde på at han kom fra en af blokkene af, og var på vej ind mod centrum, eller også kunne han bare ikke finde på noget andet så hurtigt.

[Mink]

"Bor her?" han så bedømmende på hende.. han var lige ved at falde i staver over hendes nydelige hår der svajede i vinden.. pga. det hun gjorde ved sin hånd..
Wow.. hun er godt nok køn...
Mink rystede på hovedet, og fik endelig svaret..
"Nej.. jeg... eh.. bor rundt omkring." han smilte svagt.

Mink kom jo fra fremtiden.. den fremtid hvor alt var ved at ødelægges.. jorden var ved at gå under.. og hans far... - Mink knugede hænderne. fordi han var kommet fra fremtiden, så havde han ikke lige haft mulighed for at finde en lejlighed.. ikke endnu ihvertfald.. det ville være besynderligt for mange.. hvis en der ikke var blevet "født" endnu, kom og sagde at han ville registreres ind i en lejlighed.. han trak på smilebåndet nu..

"Såeh.. det er mest på hoteller og sådan." han nikkede let.

[miles]

Hun så en smugle uforstående på ham.
"Hvordan kan det være?"
Det ville jo være dyrt at bo på hoteller hele tiden, i hvert fald i forhold til en lejelighed, og så svært kunne det da heller ikke være at finde et fast sted at bo. Med mindre selvfølgelig han var på flugt fra nogen eller noget. En furry kunne da vel ikke føle sig særlig sikker, selv om hun mente at det ville være mere sikkert at finde et godt sted at bo, end at skulle bo alle mulige steder, hos hotelejere som man ikke kendte. Men dte var måske bare hende der ikke stolte på den slags folk.
Hendes blik strejfede husnummeet på den blok de passerede. Stadig langt fra, og hun kunne stadig ikke finde logiken bag det, men hvis Mink kendte vejen, var det fint nok. Hun lod dog ikke bliket hvile væk fra ham særlig længe, før hun igen lod det vede tilbage til hans charmerende smil.

[Mink]

Mink standsede og kløede sig i nakken, nu kom hans pjuskede ræve agtige hale til syne, men hans hale var i en gylden farve, ligesom hans hår og ører. Han kiggede rundt, for at se hvilket hunsnummer han var nået til.
Okay .. hvornår skal jeg mon begynde.. at flirte med hende..?
han skævede over til hende og hørte knapt hendes spørgsmål.
"Hva? .. - nååh!" han fik det dog lige registreret.
-"Altså.. der har ikke rigtig været noget sted.. som .. jeg lige havde fundet det behageligt." han smilte skævt, og kløede sig på kinden..
Den løgnhistorie holdt sikkert ikke længe.

Vinden var stadig meget kølig.. og Mink fik små kuldegysninger.
"Hvad skal du egentlig herude..? Miles.." Hendes navn, han fik lige lyst til at nævne det igen.