I byen

[Rlan]

Normalt var det ikke noget Rlan ville gøre. Bare sådan at stikke af fra lejligheden og ud i byen på egen hånd. Men Ryuau var taget på arbejde, og så opdagede Rlan at han havde glemt sit USB stik til noget vigtigt ovre på arbejdet.. og så tænkte Rlan; At han måtte finde Ryuau og give ham den. For så ville han blive rost for at være en dygtig dreng! Men han havde så bare ikke lige tænkt over at Ryuau nok havde taget toget.. til det sted hvor han arbejdede.

Så Rlan rendte en smule forvirret rundt i byen.. blandt alle de forskellige androider. Det var varmt.. men det mærkede han ikke noget til.. idag havde han det sæt tøj på som han havde fået af Ryuau. En hvid jakke med røde falsk-pels ærmer.. og Pels siddene ved siden af lynlåsen, og det samme på kanten af jakken - nederst. Han havde også nogle røde shorts på som gik ham til lårerne og så nogle søde sko der passede til. Han lignede lidt en dukke. På vejen havde han gået og læst alle de skildte op som han havde gået forbi.. så vel som butik navne.

[Mikael]

Mikael gik mellem androiderne på torvet, hans næse var dybt begravet i en bog med titlen "Dimensions in Mathematics" og bekymrede sig enlig ikke synderligt i de andre der var omkring ham. Mikael var mildest talt udmattet efter en lang og hård dag på arbejde dog kunne han godt mærke at "noget" mellem hans ben savnede opmærksomhed.

Mikael var klædt i en langærmet hvid skjorte med vest over samt lange sorte bukser. Selvom der fattes lettere og langt mere passende beklædning fandt Mikael det komfortabelt at være klædt på denne måde. Han var ikke meget for alt det moderne fis og beskæftige sig mest af alt med gammeldags litteratur.

Hans tanke gang blev stoppet da han pludslig støte ind i en lille.. ja han måtte tage lidt tid til at se hvad det var. Det lignede et barn men alligevel ikke. Mikael tog de briller han havde brugt til at læse af og satte sig på hug foran barnet "Du skulle ta at passe lidt bedre på hvor du går lille ven, nogen kunne komme til skade" hans steme var bebrejende men mest af alt varm.

[Rlan]

Da Rlan stødte ind i nogle, kiggede han forbavset og undskyldene op. Det var jo ikke hans mening at gå ind i folk? men han var bare lige gået i spåner over et butik navn; og havde glemt at kigge sig for da han ikke fik vendt hovedet igen.
"Undskyld." lød det hurtigt fra ham. Han havde lært det ord; undskyld - Fordi Ryuau havde givet ham en ny software. Dog var han stadig ikke så klog med det alt sammen.. Da han ikke helt vidste hvad de forskellige ting betød.. og hvordan man skulle bruge ordene.
"Vil ikke.. skade." fik han så fremsagt, imens han rystede hurtigt på hovedet, og kiggede en smule trist hen på den anden, som havde sat sig på hug ned foran ham. Ja.. Rlan snakkede en smule sjovt - lidt som et barn der ikke helt vidste hvordan man skulle bruge sine ord - men stadig lød han sød.

[Mikael]

Mikael smilte varmt til den lille dreng, han følte igen at der var liv mellem benene. Den lille dreng var virkelig tiltrækkende. "Er du faret vild lille ven?" Mikael skulle til at spørge om drengen ledte efter sin familie men så så at drengen ikke var et menneske, han smilte og kunne ikke stoppe tanken om hvor vidunderligt det ville være at have drengen i sin seng. Mikael rystede på hovedet af sig selv og besluttede at besøge bordellet senere samme aften. Han så igen på drengen "Er der noget jeg kan hjælpe med?"

[Rlan]

Rlan nikkede hurtigt igen, og så en smule uskyldigt og uviden op på Mikael.
"Ja." lød det fra Rlan - et klart svar, men om det var til det første eller sidste.. var nok lidt svært for den anden at vide.
"Jeg.. leder.. Uhm.." Han lukkede øjnene hårdt sammen, for at finde de ordentlige ord. Han blev en smule, Ja.. en underlig følelse som han ikke selv vidste hvad var; men han blev vred på sig selv.. når han ikke kunne finde ud af det. "Give.. Den her.. til .. Ryuau." Han fiskede USB'en op af sin lomme og viste den frem til Mikael.
"Glemt.. Jeg vil give ham den!" han kiggede lidt ned i jorden, og nogen gange ind i Mikaels øjne.. Han kunne ikke helt finde ud af de ord.

[Mikael]

Mikael nikkede, han kendte udemærket den androide Rlan talte om, selvom hans viden om den slags ting var begrænset. "Lad os tage derind sammen? Jeg kender vejen" Mikael smilte til den lille dreng, han håbede at Ryuau ikke havde et forhold til den lille fyr da han selv var blevet ganske vild med de blide øjne og den ringe intelligense. Mikael havde valgt ikke at rejse sig endnu da han var ganske tydeligt erekt og han ville ikke anklages for noget, igen.

[Rlan]

"Software!!" udbrød han glad, da Mikael sagde at de kunne tage derhen sammen.
Det ville hjælpe Rlan en del.. og så ville Ryuau blive glad fordi at Rlan var kommet med USB'en til ham. Han glædede sig lidt. Ja.. endnu en følelse han ikke helt vidste hvad var, men han følte den? Eller gjorde han?

Rlan puttede USB'en ned i sin lomme igen, og smilte stort og glad til den anden..
Han ville hjælpe Rlan.. Hen til Ryuau.. tænkte han glad.
"Sammen!" smilte han stort.

[Mikael]

Mikael så kort og undrende på den lille dreng men tog sig så sammen. Han smilte varmt "Nemlig, sammen" Han rettede sig op og tog Rlans hånd i sin. Mikaels hånd var stor og varm, han smilte af følelsen ved at så lille et væsen rørte ved ham, det gjorde ham helt rolig. Mikael fik taget sig sammen og fik sit seksuelle begær under kontrol. "Kom, vi skal på toget herhenne" han betragede igen Rlan, han kunne fornemme der var noget anderledes ved den lille fyr men kunne ikke helt sætte fingeren på det. Han tænkte logisk, først måtte de finde Ryuau, derefter aflevere nøglen så tage på date og bagefter have hård og hed sex til morgengry, nej, nej. Dårlig plan. Mikael indså at høfligheds fraser nok bare ville mislykkes hos den lille dreng så mens de gik gennemgik han i hovedet først en liste over de underskyldninger og veje han kunne bruge for at få sin vilje med Rlan, derefter, hvis det nu slog fejl. Hvilken luder han ville tilbringe natten med.

[Rlan]

"Toget.." Rlan skulle lige tænke.. Tog Ryuau toget? Ja det måtte han vel gøre, siden at den lille ikke kunne finde ham. Men han tænkte så heller ikke over at verden var stor og at der var mange androider og skabninger i den.
Rlan klemte fingrene roligt mod Mikaels hånd da de så begyndte at gå.. Han smilte let og begyndte igen at læse de forskellige skilte navne og butiksnavne op for sig selv; Det havde han meget sjov ud af.
"Er der langt?" spurgte han roligt, men stadig med det samme søde smil.. som han havde tidligere da Mikael sagde at han ville hjælpe drengen.

[Mikael]

Mikael så ned, han smilte igen til Rlan "Der er et godt stykke endnu, skal jeg bære dig?" han kunne rigtig rigtig godt li den lille dreng, længere end til hans erekt penis. Der var mange piger rundt omkring dem der kiggende, Mikael smilte bare han nød at vide de kunne kigge alt de ville men at de aldrig ville få noget. Hans sorte læder sko slog rytmisk mod torvets sten da de gik

[Rlan]

Rlan rystede hurtigt på hovedet.
"Rlan går selv!" Sagde han stolt, "Rlan kan." Han nikkede igen.
Han syntes at den ældre var rigtig flink og sød ved ham.. og så ville han hjælpe ham.. Det var han rigtig glad for.
Ryuau~ Det var det eneste han tænkte på lige nu.

Rlan så helt uskyldig ud som han gik der. Han smilte sødt.. og tænkte ikke rigtig over så meget..
Han kom forbi en flyvende lastvogn med logo'et: Wonderful pants. Hvilket ville sige at det var en reklame for trusser. Rlan skulle selvfølgelig læse det op.
"Wondahfull.. Pantsu!" Sagde han med et smil.

[Mikael]

Mikael kunne ikke holde en varm latter tilbage "Flot, rigtig flot". Hans tanker vandrede afsted til et mørkt rum hvor han havde Rlan bundet op med lædersnore fra sengestolperne og blindet. Alt Rlan var iført var nogen sorte trusser og Mikael smilte kort for sig selv inden han igen tog Rlans hånd "Hvad er dit navn lille ven?" De var nu kommet til tog stationen og Mikael holdt ekstra godt fast i Rlan.

[Rlan]

Rlan smilte og følte en varme inden i.
"Ja.. Rlan dygtig?" Spurgte han så og kiggede op på Mikael, der tilsyneladene ikke kunne holde sin varme klukken inde..
Da den anden så spurgte om den lilles navn, kiggede Rlan op på ham igen og smilte stort..
"Rlan!" han nikkede hurtigt, "Jeg hedder.. Rlan." Han fik lært en ny frase i dag; Jeg hedder.

Rlan glemte helt at spørge om den andens navn.. Men det tænkte han ikke lige over.. Mikael ville nok præsentere sig alligevel over for ham.
"Software.. Software ~" Nynnede han og smilte imens de gik afsted.

[Mikael]

Mikael smilte af den lille dreng igen "Rlan" Han tyggede lidt på navnet i sit stille sind mens de stod på toget, han fandt 2 pladser til dem og skubbede Rlan ind så han sad inderst inden Mikael selv satte sig og tog sin bog op af tasken igen. Den lille dreng var en nitte, han havde svagt håbet det var en af de børne prosituerede men han tog fejl og nu var han alligevel godt på vej til at hjælpe den lille dreng til sin destination. Det skadede jo ikke at gøre godt engang imellem. Alt dette tænkte Mikael mens toget kørte

[Rlan]

Rlan blev sat inderst og han kiggede ud af vinduet med det samme.
Han satte sine små hænder på det tykke glas.. og betragtede jorden blive fjernere, da Toget lettede, og begyndte at flyve.
Han smilte let, og kiggede intenst ud.
"Det er flot.." han smil blev større.

Rlan drejede hovedet tilbage mod Mikael og smilte forsat.
"Tak!"

[Mikael]

Mikael så op fra sine bøger, han blev fuldstændig erekt igen og smilte anstrengt "Selv tak Rlan.. Selv tak" han lukkede sine øjne og lænte sig tilbage i sædet, han ville ha Julian iaften. Julian med de bitte små dukke hænder, det blonde hår og de store blå øjne. Et roligt og varmt smil viste sig på hans læber.

[Rlan]

Rlan satte sig ned på sædet igen. Nogle gange skævede han dog ud over landskabet igen.. Men lige nu faldt hans blik på Mikael.. Der smilte.
"Glad?" spurgte han med et stort smil. Han havde ikke fået den andens navn jo.. Så han kunne ikke sige navnet og så "er glad."
Han sad og svang benene frem og tilbage, de var jo for korte til at kunne nå gulvet fra der hvor han sad..

[Mikael]

Mikael nikkede. "Jeg har planlagt en dejlig aften i aften, og at hjælpe sådan en sød lille dreng som dig er slet ikke et minus" Mikael smilte igen, han åbnede øjnene. Mikael vidste godt han ikke havde fortalt den lille dreng hans navn men Mikael foretrak at være så anonym som muligt, han brød sig ikke om at nogen blanede sig i hans ting.

Toget stoppede ved stationen Rlan og Mikael skulle af på, Mikael rejste sig, tog Rlans hånd og gik udenfor "Kan du se bygningen der? Ryuau arbejder derinde"

[Rlan]

"Dejlig?" ordet - Dejlig - kunne han ikke lige huske hvad betød..
-"Dejlig.. er det en glad ting?" spurgte han undrende, men stadig med et smil om læberne.
Rlan var virkelig glad fordi at Mikael gad at hjælpe ham..
Ellers ville den lille dreng sikkert have været forsvundet..

Rlan og Mikael steg af toget og han så på den store bygning som Mikael pegede på..
Et stort smil lyste op i hans ansigt.
"Ryuau!" han hoppede lidt op og ned.. "Kom.." Han tog fat om den ældres ærme.. og begyndte at trække ham med sig.

//emneskift - jeg skal nok oprette emnet xD

[Mikael]

Mikael blev helt overrasket over Rlans entusiamse og fulgte bare med

// emneskift