Et af Ryuau's arbejds pladser

[Rlan]

Rlan var kommet ind på arbejds pladsen sammen med Mikael.
Han kiggede hurtigt til siderne for at se om han kunne få øje på Ryuau..
"Ryuau.. Software ~ Ryuau ~" nynnede han.. imens han på en måde også kaldte på Ryuau.. Selvom han nok ikke kunne høre det.

Rlan kiggede med et smil op på Mikael.. med et lille grin kiggede han væk igen.. Han havde stadig fat i den andens hånd.. Så han ikke blev væk derfra..
"Rlan dygtig.." mumlede han for sig selv.

[Mikael]

Mikael smilte og nikkede "Du er nemlig dygtig" Dog kunne han mærke han var ved at blive nervøs, han var slet ikke tryg ved situationen. Mikael brød sig om ikke at have nogen venner eller være kendt af nogen. Han overvejde at stikke men kunne godt se at det ikke var en mulighed, han smilte igen til Rlan "Se, der er hans kontor, sådan en stor dreng som dig kan godt gå resten af vejen selv ikke?" Mikael opretholdt sit smil selvom det blev anstrengt, dog kun så lidt at det ikke kunne ses

[Ryuau]

Som de to kommer længere ind på arbejdspladsen, vil de kunne begynde at se at det mest af alt ligner et form for hospital.. og det som Mikael tror er Ryuau's kontor, er i virkeligheden en form for operationsstue..

Bag dem dukker en høj slank kvinde op i en hvid kittel.
"Undskyld mig, kan jeg hjælpe jer to med noget?" spørger hun med en let robotagtig stemme.. En cyborg.. skabt til at skulle være sekratær.

[Rlan]

Rlan smilte stort til Mikael da han kaldte ham dygtig. Det kunne han godt lide at blive kaldt.
"Kontor?" han kiggede det sted hen hvor Mikael pegede hvor han forsat holdte fat i den ældres hånd. "Ryuau's kontor!" han smilte stort da han fandt stedet.
-"Ryuau sige tak til dig!" sagde han med et stort smil til Mikael.

Da kvinden i den hvide kittel trådte ud af rummet og gik dem i møde kom det højt og glad fra Rlan; "Rlan se Ryuau!" sagde han med et stort smil og kiggede op på Mikael og derefter tilbage på kvinden.

[Mikael]

Mikael smilte afslappet til cyborgen "Godaften. Drengen her kommer for at give Ryuau hans nøgle. Det lille pus var faret vild og jeg har fulgt ham herhen." Mikael brød sig ikke om at tale med cyborger, de gjorde ham ilde til mode. "Drengen og jeg vil gerne se Ryuau så hurtigt som muligt" Han holdt stadig Rlans hånd i sin efter lange overvejelser, det var det sikreste.

[Ryuau]

Cyborgkvinden nikker.
"Følg med." hun vender sig og begynder at gå i retningen af den kontorlignende dør..

Det første rum de vil komme ind i er et lille lokale med et stort glas vindue og en aluminiumsdør, hvor man så videre ind kan se noget som ligner en blanding mellem et værksted, laboratorie og operations stue..

Ryuau er på arbejde.. men som prototypen af den nuværende race, er han den første der bliver testet nye ting på for at viderudvikle racen..
Så ligenu ligger han inde på en briks iført et par krid hvide bukser, og ikke andet.. hans brystkasse er åbnet op.. men de har sørget for at åbne det hvor hans ar i forevejen er..

Cyborg kvinden lukker døren bag dem inden hun går hen til en lille mikrofon der står på bordet..
"Ryuau skal til pause nu." siger hun mekanisk..

Folkene der står rundt om ham derinde hører beskeden i deres højtalere, og hurtigt og effektivt lukker de Ryuau midlertidigt sammen med en bestemt form for tape, inden de så piller elektroder og diverse andre ting af ham, for så tilsidst at vække ham op.

Han er en smule omtåget da han rejser sig fra briksen og får rakt sig en hvid skjorte..

Så går han over til døren ud til venteværelset, men han standser brat op da han har åbnet den og ser hvem der står på den anden side.
".. Rlan..?" lyder det overrasket fra ham..
"Hvad laver du udenfor huset?" en lille snerren kommer fra ham.. han ville helst ikke have at Rlan skulle se ham på arbejde..
Han retter så blikket mod fyren.
"Og du er?" siger han skeptisk.

[Rlan]

Rlan kom ind i rummet først var han glad.. men da han så de mange ledninger inde i Ryuau og at han stod åben.. fik han et mindre chok - og et flashback? skønt han intet burde kunne huske. Han så en masse ledninger.. og folk i hvide kitler.. men det var som en tåge for ham.. og da kvinden nævnte Ryuau's navn sluttede flashbacken.. og Rlan kiggede uforstående rundt.

Da Ryuau trådte ud af rummet og gik dem i møde, slap Rlan den andens hånd og løb lige ind i favnen på Ryuau.
"Ryuau ~!" Han lagde armene om ham.. og kiggede op på den anden androide, undskyldene. Ryuau lød jo ikke glad. "Du glemte den.." Han pillede USB'en op af sin lomme og viste den til Ryuau, "Så jeg.. ville give den.. til .. Ryuau.." Han så undskyldene op på Ryuau, Men så kom han i tanke om Mikael, da Ryuau spurgte hvem han var.
"Venlig mand! hjælpe Rlan! finde dig." sagde han med et stort smil.

[Mikael]

Mikael smilte bare, han ville foretrække at holde sit navn for sig selv så længe som muligt. "Den lille fyr var faret vild så jeg hjalp ham med at finde dig. Siden han er i din varetægt nu og sikker vil jeg forlade jer." Mikael nikkede til Ryuau og gav slip på Rlans hånd. Hans hånd føltes kold nu uden Rlans lille varme hånd i sig men Mikael tog sig sammen.

[Ryuau]

Ryuau ser på Mikael..
Han syntes der er noget lusket i det.
"Hvad interesse har du i at hjælpe en lille dreng?" spørger han koldt.. han lader en hånd glide over Rlans hoved som han står der..
Han bryder sig ikke om at andre skal have haft så meget som KIGGET på Rlan..
Han ser på Rlan igen, for ligesom at undersøge ham med blikket om han er okay.. det så sådan ud..?
Men så glider hans blik stift tilbage på Mikael, mens han afventer svar

[Rlan]

Rlan kiggede fra Ryuau til Mikael.
Han forstod ikke helt hvad det hele handlede om, men det så ud som om at Ryuau var utilpas.. for han smilte ikke.. Det kunne han ihvertfald se på ham.
Rlan puttede sit hoved ind til den anden og smilte kærligt.. han var glad for at være ved Ryuau igen.. Han kiggede undrende op på Ryuau.
"Ryuau ikke glad..?" spurgte han og kiggede uskyldigt op på ham.
Han skævede over på Mikael.. og smilte let til ham.

[Mikael]

Mikael brød sig ikke om Ryuaus blik men mødte det alligevel med stolthed "Jeg var på vej hjem da den lille fyr stødte ind i mig. Han var faret vild og jeg havde ikke noget bedre at lave. Siden hvornår har det været en forbrydelse at hjælpe andre" Mikael trådte et skridt tilbage "Jeg vil gå nu, Rlan. Dejligt at møde dig" Han vendte sig om og gik

// out

[Ryuau]

Ryuau svarer ikke Rlan.. hans blik hviler hårdt på Mikael.
Han tror ham ikke.. Rlan er jo et rimeligt sjældent stykke teknologi.. så man ved aldrig jo.
"... Siden androider er egoistiske og selvtænkende væsner." kommer et kynisk svar tilbage..

Da Mikael er forsvundet ud, ser Ryuau ned på Rlan.

"Ud.. alle sammen." mumler han til de andre i lokalet, og de gør som han siger..

Da der så kun står de to tilbage, siger Ryuau hårdt til ham: "Du har været slem, Rlan." en halvkold stemme.
"Jeg har sagt til dig, at uanset hvad må du ikke gå ud uden mig ved siden af dig."

[Rlan]

Rlan vinkede hurtigt til Mikael.
"Faaarvel!" lød det glad fra ham.
Da alle de andre forsvandt ud fra rummet, fulgte Rlan dem med blikket.. men han endte dog med at kigge på Ryuau igen.

Da Ryuau skældte Rlan ud kiggede han sørgmodigt ned i gulvet.
"Rlan.. slem.." Han lukkede øjnene i.
-"Men.. men.. Ryuau glemte USB.." Han holdte USB'en frem igen og kiggede prøvende op på Ryuau.

[Ryuau]

Ryuau tager den ikke.
"Det er ligegyldigt Rlan. Du må ikke gå ud når jeg ikke er med dig!" gentager en med en let frossen stemme..
"Og ALDRIG gå med fremmede! forstår du det?" han sætter sig ned på hug til ham..

Han har lidt ondt i brystkassen.. men det er jo klart.. han er jo åbnet ind til organerne..

[Rlan]

Rlan nikkede hurtigt op og ned.
"Rlan, ked af det." han kiggede trist ned i gulvet..
Langsomt kiggede han op på Ryuau.. Han var ikke glad for at blive skældt ud.
"Rlan.. troede at Ryuau ville blive glad.." De store øjne kiggede forsat op på Ryuau.
Ikke sur..

[Ryuau]

"Jeg bliver glad når du gør som jeg siger, Rlan.." han rejser sig op igen, ender med at sætte sig på en stol der står ved skrivebordet i venteværelset..
"Rlan, du gør ikke sådan noget igen, vel?" siger han med en let streng stemme..

Ligenu er han irritabel..

[Rlan]

"Rlan gør som Ryuau siger!"
Rlan gik over til Ryuau som havde sat sig på en af stolene der stod ovre ved skrivebordet.
Han vidste ikke helt hvad han skulle sige.. men han ville ikke gøre Ryuau Ked af det.

Rlan rystede hurtigt på hovedet. Nej han ville ikke gøre sådan igen hvis Ryuau ikke kunne lide det!
"Nej. Rlan dygtig!" sagde han så.

[Ryuau]

"Godt så.." mumler han lidt dæmpet.
".. Rlan.. Kan du sidde herude ovre i hjørnet i dag, indtil jeg får fri uden at gå nogen steder?" spørger han mens han pejer over i hjørnet i venteværelset.. Han vil ikke bede ham gå hjem igen alene.. ! aldrig..
Men han kan ikke tage fri endnu.. han har jo en åbenstående brystkasse under den der tape

[Rlan]

"Rlan kan godt." sagde han glad.
Han krammede Om Ryuau's ben.. og grinte barnligt.. Men også glad..
"Jeg venter på Ryau." Han nikkede hurtigt og løb så over til hjørnet.. hvor han så kravlede op på en stol og satte sig. Han vinkede med et sødt smil til Ryuau.
"Rlan dygtig."

[Ryuau]

"Ja.. dygtig.. bliv siddende der.. og du må ikke gå udenfor det her rum, okay?"
Han ser alvorligt på ham, inden han så trykker på en knap på skrivebordet, som så kalder folk ind igen..
Ryuau går ind i operationsstuen igen.. Her lægger han sig på briksen, og de starter op hvor de slap